Matador: Lær reglerne her
Sådan spiller du - og sådan vinder du..
FAQ om Matador
Matador - alt om spillet
Matador er et brætspil, der er elsket af generationer. Det blev udgivet første gang i 1936, og siden da har det været garant for spænding og spilleglæde i familier landet over.
For mange vækker det minder fra sommerhusture og hyggestunder med familien. Og man møder ikke mange, der ikke kender spillet. Skal du spille udenlandske venner eller bekendte kender de det nok som Monopoly, da det er den internationale version - Men de to spil er stort set identiske. Der er lidt forskel i designet af brættet, spillebrikkerne, hændelseskortene og priserne, men formålet med spillet er det samme. Og hvad er det nu lige, at formålet er?
Vi har samlet svar på de mest stillede spørgsmål om Matador i guiden her. Læs en kort gennemgang af reglerne og få tips til, hvordan du vinder spillet.
Matador regler
-
Hvad går spillet ud på? Helt overordnet kan man sige, at Matador gælder om at opkøbe, udleje og sælge ejendomme – og gøre det så godt, at man bliver den rigeste deltager og dermed spillets matador.
-
Vælg en bankør: Inden spillet går i gang vælges en bankør blandt deltagerne, som sørger for udbetalingerne til deltagerne, skøderne på ejendommene osv.
-
Styr på udbetalingerne: Hver spiller starter med 30.000 kr. som udbetales af banken, og hver gang man passerer start, får man udbetalt 4000 kr. mere. For de penge gælder det så om, at få fingre i en masse grunde.
-
Indkræv/betal penge: Når du ejer en grund, skal de andre spillere betale penge, hvis de lander på feltet. Omvendt skal du naturligvis selv punge ud, hvis du lander på andres grunde... Psst. Hver spiller har ofte sine egne strategier og overbevisninger om, hvilke felter, der er de bedste at købe osv., men det er i hvert fald en god ’grundregel’ at gå efter alle grundene i samme farve. Så kan du nemlig bygge huse og hoteller på felterne og dermed opkræve en højere leje fra de andre spillere.
-
Kast terning på skift: Du kaster med en terning og kan købe det felt, du lander på, hvis det ikke er ejet af nogen i forvejen.
-
OBS. Køb grunde på 'auktion': Nogle spiller også med, at man kan købe en grund på ’auktion’, hvis den spiller, der lander på feltet, ikke ønsker at købe det – det står efter sigende i de officielle regler, men der er mange, der ikke er opmærksomme på det.
-
Hvad sker der, hvis du lander på parkering, prøv lykken eller fængslet? Udover egne og andres grunde kan du også lande på ’Parkering’, der er en form for fristed, ’Prøv lykken’-felter, hvor du skal trække et kort og følge anvisningerne, eller du kan havne i fængsel, hvor du skal betale en bøde, kaste to ens, eller bruge et løsladelseskort fra ’Prøv lykken’-bunken.
Sådan vinder du Matador
Folk har forskellige strategier, når det kommer til at vinde matator. Og det er faktisk ikke helt ligemeget, hvordan du vælger at spille, hvis du vil ende som Matador.
Der findes flere forskellige artikler, hvor eksperter giver deres bedste bud på, hvordan du vinder Matador. Se blandt andet disse artikler på avisen.dk, TV2 og Berlingske.
Fire af de bedste råd fra eksperterne er:
-
Køb færgeselskaber - og hold dig fra bryggerier.
-
Gå efter de grå felter. De er mest befærdede. Herefter kommer de røde...
-
Invester! Køb grunde og herefter byg, byg, byg! Penge i banken gør dig ikke til Matador...
-
Skynd dig ud af fængsel i starten af spillet - betragt det som en ferie i slutningen af spillet.
Nu er du klar til at spille Matador!
Nu er du blevet meget klogere på brætspillet Matador, og du er godt klædt på til at spille med dine venner eller din familie - Og måske endda vinde, hvis du bruger eksperternes tips ovenfor..
Pssst! Det er altid en god idé, at I lige taler reglerne igennem, inden I går i gang med at spille, så I ikke bliver ueninge undervejs. Hvis I hellere vil spille andre spil, kan du på Bilka.dk finde et stort udvalg af sjove familiespil, der sørger for god undersholdning til hele familien.