Kongespil
I haven, i parken, ved stranden, på festivalen. Kongespil er et populært udendørsspil, som både børn og voksne samler sig omkring, når modstanderens tårne og ikke mindst kongen skal væltes. Find dit nye kongespil lige her på Bilka.dk, hvor du kan vælge imellem forskellige udgaver.
Hyg dig med vikingespil
Kongespil, vikingespil eller KUBB. Kært barn har mange navne. Men lige meget hvad du kalder det populære spil, er der garanti for masser af grin og fighterånd, når spillet spilles til havearrangementet, studentergildet, fødselsdagsfesten eller bare en almindelig dag i haven eller parken.
Spillet spilles i hold eller én mod én – og det samler ofte andre, som hepper med fra sidelinjen. Intet kan dog ”splitte” mere end, når reglerne til havespil skal drøftes. Dét, vil vi gerne undgå. Derfor har vi her på Bilka.dk samlet reglerne til kongespil, så du har dem lige ved hånden, næste gang nogen vil dyste mod dig. Hop op af sofaen eller gamerstolen, og kom ud og spil.
Læs reglerne til kongespil her
Kongespil indeholder 1 konge, 4 hjørnepinde, 6 kastepinde samt 10 tårne. Kort fortalt handler spillet om, at du skal vælte modstanderens tårne og til allersidst kongen. Vælter du ved et uheld kongen før, taber du.
Opstil banen sådan her:
-
Find et jævnt underlag, hvor hjørnepindene sættes i på banen, som officielt måler 8 x 5 meter
-
Placér kongen på midten af banen
-
Stil på baglinjen 5 tårne med cirka samme afstand imellem – dette skal hvert hold gøre
Hvem starter?
Det gør det hold, som med kastepinde kommer tættest på kongen – uden at ramme den. Hver spiller har ét kast.
Klar, parat…..kast!
Begge hold er nu klar på banen til at spille. På en let måde har vi i punkform nedenfor beskrevet, hvordan du spiller kongespil, hvor hold A starter mod hold B.
-
Hold A kaster pindene mod hold B’s tårne. Vælter ét eller flere tårne, skal hold B kaste tårnene over på hold A’s banehalvdel og sætte dem op dér, hvor de lander.
-
Hold B skal nu vælte de netop kastede tårne – sker det ikke, må hold A gå frem til tårnene og kaste derfra, når det bliver deres tur igen.
-
Kongespillet fortsætter sådan, indtil ét af holdene har væltet alle modstanderens tårne – og kun mangler at vælte kongen.
-
Vælter det førende hold kongen, vinder de.
Flere officielle regler til kongespil
Når en ven eller et familiemedlem er en snu ræv og prøver at opdigte sine egne regler til kongespillet, kan du på nul komma fem læse op af disse regler – som er officielle for spillet. Reglerne er:
-
Vælter et hold kongen ved en fejl før tid, taber holdet.
-
Hvis et tårn vælter men rejser sig igen, er tårnet stadig væltet.
-
Når et hold har væltet et tårn af modstanderen, har modstanderen 2 forsøg til at kaste tårnet over på den anden banehalvdel – ellers må det andet hold vælge, hvor tårnet skal stå. Husk at tårnet ikke må lande på holdets egen banehalvdel, bag baglinjen eller uden for banens sider.
-
Du må ikke sigte efter tårne, der står på modstanderens baglinje, før du har ramt og væltet tårnene på banen.
-
Har du væltet alle modstanderens tårne, må du nu ramme kongen. NB. alle pinde skal kastes fra baglinjen af – også selvom der ligger tårne på banen, hvor du tidligere måtte stå.