Hvor meget søvn skal man have?

Så mange timers søvn har du brug for

Spekulerer du over, om du får nok søvn? I denne guide får du et overblik over, hvor mange timers søvn det anbefales, at du får.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

    

Søvnen afhænger af din alder

I en artikel på Videnskab.dk giver en række forskere fra National Sleep Foundation i USA deres anbefalinger i forhold til søvn. Se overblikket over, hvor meget du skal sove i afsnittet nedenfor.

Det er måske ikke så overraskende, men ifølge deres studie afhænger dit søvnbehov af din alder: Jo yngre du er, desto mere søvn har du brug for. De har derfor inddelt deres søvnanbefalinger efter aldersgrupper:

  • Nyfødt - 0-3 måneder: 14–17 timers søvn pr. døgn.
  • Spædbarn - 4-11 måneder: 12–15 timers søvn pr. døgn.
  • Vuggestuebarn - 1-2 år: 11–14 timers søvn pr. døgn.
  • Børnehavebarn - 3-5 år: 10–13 timers søvn pr. døgn.
  • Skolebarn - 6-13 år: 9–11 timers søvn pr. døgn.
  • Teenager - 14-17 år: 8–10 timers søvn pr. døgn.
  • Ung voksen - 18-25 år: 7–9 timers søvn pr. døgn.
  • Voksen – 26-64 år: 7–9 timers søvn pr. døgn.
  • Senior - 65 år+: 7–8 timers søvn pr. døgn.

Kan man nøjes med 6 timers søvn?

Hvis du sover mere eller mindre end ovenstående anbefalinger, skal du som udgangspunkt ikke være bekymret. Der er nemlig stor forskel fra person til person, hvor meget søvn man individuelt har brug for.

Én mand på 34 år kan måske nøjes med 6 timers søvn om natten og alligevel føle sig veludhvilet, mens en anden mand på 34 år kan have brug for 10 timer.

Dét, du skal være opmærksom på, er, om du føler dig frisk i løbet af dagen og generelt ikke føler dig syg eller utilpas på anden vis. Du skal naturligvis søge læge, hvis du føler ubehag.

Søvn er vigtig - både for dig og dit barn

Mens vi sover bearbejdes dagens indtryk, så vi er klar til næste dag. Søvn er særligt vigtigt for børn, da det fremmer udviklingen og gør det nemmere at lære nye ting. Læs flere grunde til, hvorfor det er vigtigt, at børn får nok søvn i denne guide.

REM søvn og dyb søvn – Hvad er det?

REM søvn og dyb søvn er søvnstadier, som du kommer igennem i løbet af natten. Ifølge sundhed.dk er der fire søvnstadier:

  • 1. søvnstadie: Døs. Overgangen mellem at være vågen og sove.
  • 2. søvnstadie: Let søvn. Kroppen er afslappet.
  • 3. søvnstadie: Dyb søvn - low-wave-søvn. I denne fase er du svær at vække.
  • REM søvnen: Drømmesøvnen. I denne fase drømmer du typisk.  

 

REM-søvn står for rapid eye movement og refererer til, at øjnene bevæger sig meget i dette stadie. Det er typisk i dette søvnstadie, at du drømmer. Derfor kalder nogle det også for drømmesøvnen. Ifølge forskere bearbejdes vores minder i denne del af søvnen, og den er derfor utroligt vigtig for os og vores psyke.

Den dybe søvn er ligeledes vigtig for vores velbefindende – nok nærmest den vigtigste. Denne søvn har vi mest af den første del af natten, mens REM-søvnen dominerer sidste del af natten. Hvis du bliver vækket midt i den dybe søvn, kan du være ret groggy og svær at vække. Det er helt naturligt. Det betyder ikke nødvendigvis, at du ikke har fået nok søvn. Giv dig selv lidt ekstra tid til at vågne ordentligt op.

Få en god nats søvn

I vores søvn univers har vi samlet alt, du har brug for at vide i jagten på en god nattesøvn. Det er nemlig vigtigt, at vi sover godt, så vi kan fungere i hverdagen. Se vores forskellige guides, så du kan få mest ud af din søvn.

Alt til en god nattesøvn på Bilka.dk

På Bilka.dk finder du alt, du har brug for til en god nattesøvn. Desuden har vi masser af guides i vores søvn univers, der hjælper dig med at finde den helt rigtige seng, pude, dyne, madras osv. Læs meget mere i vores guides her.

Alt til en god nats søvn