Sveder du meget om natten? Find ud af hvorfor!
Hvorfor sveder jeg om natten? Find ud af hvorfor og hvad du kan gøre for at få en svedfri nattesøvn
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Vi har alle prøvet at vågne badet i sved. Det er ikke altid, vi kan forklare hvorfor. Vores sengetøj er vådt, hovedpuden er våd og nattøjet er fugtigt.
Der kan være mange årsager til, hvorfor du sveder, når du sover. Dog er det meget normalt at svede om natten. Men der er alligevel nogle tiltag, du kan gøre for at mindske, at du sveder tran om natten.
I guiden her vil vi komme ind på, hvad elementer som seng, topmadras, dyne og sengetøj har af betydning for din svedproduktion, samt hvorfor du egentlig sveder om natten. Guiden skal hjælpe med, at du forhåbentlig sveder mindre om natten, så du undgår at vågne op badet i sved.
Hvorfor sveder man om natten?
Det er meget normalt at svede om natten. Grunden til, at vi sveder om natten, er, at det er kroppens naturlige måde at komme af med overskudsvarmen og derved regulere kropstemperaturen.
Det er altså en fysiologisk reaktion, så vi undgår at overophede om natten, og sveden er derved med til at nedkøle vores krop. Grunden til at du sveder er, at du ganske enkelt har det for varmt, når du sover.
Hvad er så skyld i, at du sveder om natten?
Der kan være mange årsager til, at din krop har behov for at varmeregulere sig selv og derved bryde ud i sved. De hyppigste årsager til nattesved er:
- Sygdom og feber.
- Stress, nervøsitet og spænding.
- Overgangsalder.
- For højt stofskifte.
- For høj rumtemperatur.
- Ikke åndbart sengetøj, topmadras eller dyne.
- For meget tøj.
- Indtagelse af stærk mad, alkohol og/eller koffeinholdige drikke.
Husk på, at vi mennesker er forskellige; nogle har det generelt varmt, andre har det koldt.
Der behøver ikke være en dybere årsag til, hvorfor du sveder meget om natten. Dog er der alligevel nogle tiltag, du kan gøre, så du enten undgår at vågne op badet i sved om natten eller reducerer mængden af sved om natten.
Hvordan undgår du at svede om natten?
Der er mange årsager til, at du sveder om natten. Derfor er der også mange tiltag, du kan gøre for at undgå nattesveden.
Vi har delt tiltagene ind i 3 kategorier, hvor du kan starte med at tage en faktor ad gangen, så du kan finde ud af, hvad det er, der får dig til at svede.
1. Soveværelset og sengeforholdene
Det er vigtigt, at rummet du sover i er nedkølet. Hvis du befinder dig i et varmt soveværelse, kan du hurtigere komme til at svede. Luft derfor grundigt ud i 5-10 min. inden, du lægger dig til at sove, så du kan få en behagelig og kølende temperatur på omkring 18-19 grader.
Du skal også kigge på sengeforholdene. Hvilke materialer hengiver du dig i? Nogle materialer er nemlig mere åndbare end andre. Et mere åndbart materiale er fx en latex-topmadras modsat en memory foam, da topmadrassen bruger sveden til at forme sig efter din krop.
Du skal også gøre dig nogle overvejelser omkring din dyne. Du kan overveje, om:
- Din dyne er for varm?
- Du har behov for en sommerdyne?
- Din dyne er i et syntetisk fyld, som ikke lader din krop ånde?
Derudover er det bedst at købe sengetøj i naturlige materialer som hør og bomuld, da disse er mere åndbare.
2. Indre faktorer
De indre faktorer er mere besværlige at regulere på eller udskifte. Det er ikke altid så simpelt som at udskifte en gammel topmadras med en ny.
Hvis det skyldes sygdom, skal du ikke gøre andet end at vente på, at du bliver rask. Det er meget normalt, at du sveder om natten under et sygdomsforløb, da kroppen er på overarbejde.
Hvis du er i en stresset periode eller du skal præstere næste dag, kan det hjælpe at lave nogle vejrtrækningsøvelser inden sengetid for at koble helt af. Men husk også på, at det er helt normalt at føle sig spændt eller nervøs i sådanne situationer.
Drejer det sig derimod om reel stress eller angst, er det nødvendigt med professionel hjælp – og særligt hvis det er over en længere periode. Der er noget dybereliggende at arbejde med end blot det, at du sveder om natten.
3. Mad og drikke
Det kan også være noget så simpelt som din indtagelse af mad og drikke, der er skyld i din nattesved. Det kan være en god idé at droppe de stærke måltider, alkohol og de koffeinholdige drikke et par timer inden sengetid, hvis du vil slippe for nattesved.
Ifølge sundhed.dk er koffeinholdige drikke:
- Kaffe (ca. 85 mg koffein pr. 125 ml).
- Læskedrikke (ca 15 mg koffein pr. dl).
- Energidrikke (ca. 32 mg koffein pr. dl).
- Pre-workout (forskellig mængde koffein afhængigt af mærke).
- Te (ca. 25 mg koffein pr. dl).
- Kakao/chokolademælk (5-10 mg koffein pr. 240 ml).
Alternativt kan du også erstatte drikkevarerne med koffeinfrie varianter for at undgå nattesved.
Facts om sved
Selvom sved kan virke uhygiejnisk, så har den faktisk mange fordele. Vi har samlet 6 svedige facts om sved, der måske kan overbevise dig om, at sved slet ikke er så irriterende som man skulle tro.
1. Der findes to slags sved
Mennesker har to forskellige kirtler til to slags sved. De ekkrine kirtler findes på hænder, fødder og i panden, og her består sveden af 99% vand og er lugtfri. De apokrine kirtler findes under armene og i lysken, og de danner sved, der lugter.
2. Mænd, kvinder og sved
Kvinder har flere svedkirtler end mænd, men mænds svedkirtler er mere aktive end kvinders.
3. Grise sveder ikke
Kan man svede som en gris? Nej, faktisk ikke. Mange dyr har ikke svedkirtler og derfor kan de ikke svede, hvilket grisen er et godt eksempel på.
4. At svede forbrænder kalorier
Når vi sveder, bruger kroppen energi på at skubbe sveden ud gennem porerne i kroppen. På den måde taber vi faktisk også kalorier, når vi sveder.
5. Sved renser nyrerne
Når vi sveder, renser vi faktisk også nyrerne. Ofte drikker vi også mere vand, når vi sveder, hvilket også er med til at rense nyrerne. På den måde kan du faktisk mindske risikioen for at få nyresten.
6. Sved renser kroppen for giftstoffer
Når vi sveder, renser vi også kroppen for giftstoffer. Giftstofferne udskilles nemlig i vores sved, og derfor forhindrer sveden, at giftstofferne ophober sig i kroppen.