Hvordan sætter man en lampe op?

Få hjælp til, hvordan du selv kan hænge lamper op derhjemme

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om montering af lampe


Er du lige flyttet ind i et nyt hus eller en lejlighed? Så mangler du højst sandsynligt noget lys i din nye bolig. Det kan også være, at du står og skal have skiftet en ældre lampe ud. Heldigvis kan du selv lære at sætte en lampe op derhjemme. 

Det kræver blot, at du sætter dig godt ind i, hvordan man gør, og at du har sikkerheden i orden. I denne guide hjælper vi dig med at blive klogere på, hvordan du hænger en lampe op, og hvad du skal være særligt opmærksom på. 
 

Det skal du bruge til at hænge en lampe op 

Inden du går i gang med projektet, er det en god idé at sikre dig, at du har alt det nødvendige værktøj. Du skal bruge: 

  • Spændingstester 
  • Afisoleringstang
  • Flad skruetrækker
  • Stjerneskruetrækker 
     

Derudover skal du selvfølgelig sikre dig, at du har lampen, som skal hænges op, samt en pære. Du har måske også brug for en stige, hvis det er en loftlampe, som du skal hænge op.

Populære pendler

Styr på sikkerheden 

Det vigtigste, når du skal sætte en lampe op, er sikkerheden. Det kan være farligt at pille ved strøm, hvis man ikke ved, hvad man laver. Derfor er det også vigtigt, at du kun rører ved de ting, som ikke kræver en elektriker. Det vil sige, at du kun må arbejde med de ting, som er synligt. Alt, der har med installationen at gøre, skal du lade en professionel om. 

Sikkerhedsstyrelsen har lavet en udførlig tjekliste til, hvordan du holder sikkerheden i top, når du arbejder med gør-det-selv-el. Det omfatter blandt andet, at du skal sikre dig, at strømmen er afbrudt det sted, hvor du skal til at hænge lampen op. Desuden skal du kontrollere, at lyset er slukket. Selvom du har slukket for strømmen, bør du kontrollere alligevel. Dette gør du ved hjælp af en spændingstester.

Du bør også sikre dig, at der ikke er nogen, der kommer til at tænde for strømmen, mens du arbejder. Sikkerhedsstyrelsen anbefaler, at du sætter en seddel op ved den afbrudte afbryder eller fjerner eventuelle sikringer.
 

Sådan sætter du en lampe op

Når du har styr på sikkerheden, og strømmen er afbrudt, er du klar til at hænge din lampe op. Selve monteringen af lampen kan opdeles i tre trin:

  1. Klargør ledningerne 
  2. Tilslut lampen til lampeudtaget 
  3. Sæt pæren i, og tænd for strømmen 
     

Klargør ledningerne 

Fjern cirka 4 cm af den ydre kappe på ledningen –  det hvide stykke – med en afisoleringstang. Her vil de små, farvede ledninger blive synlige. Af de små ledninger fjerner du omkring 1 cm af kappen med afisoleringstangen. Vær forsigtig, så du ikke kommer til at klippe kobbertrådene over.

Sno kobbertrådene i hver ledning en smule, så de samles. Det gør det nemlig meget lettere, når du skal montere de små tråde i lampeudtaget.

Spar på strømmen i din bolig

Der er mange måder, du kan forsøge at minimere dit strømforbrug på. Hvis du gerne vil mindske dit elforbrug, har vi lavet en guide til dig med 8 tips, der kan hjælpe dig med at minimere det unødvendige strømforbrug.

Tilslut lampen til lampeudtaget

Når ledningerne er klargjort, kan du tilslutte ledningerne til lampeudtaget. Husk, at der skal være slukket for strømmen. 

Du kan bruge en lille, flad skruetrækker til forsigtigt at fjerne dækslet til lampeudtaget. Ledningen føres gennem hullet på dækslet samt gennem aflastningen, som er inde i lampeudtaget. Det er aflastningen, som bærer lampens vægt, og det er derfor vigtigt, at du husker dette trin. 

Herefter skal kobbertrådene forbindes til klemmerne. Blå ledning skal forbindes til N, og brun ledning skal forbindes til L, M1 eller M2 – det er forskelligt, hvilket af de tre symboler, der står på dit lampeudtag. Stram skruerne, så ledningerne sidder fast. Sæt herefter dækslet på plads igen. 
 

Sæt pæren i, og tænd for strømmen

Nu er du klar til at teste, om din lampe virker. Skru en pære i lampefatningen, og tænd igen for strømmen. Hvis du har monteret lampen korrekt, vil pæren lyse. Det er en god idé jævnligt at sikre, at der ikke er løse forbindelser eller ujævnheder i lyset, da det kan være tegn på fejl. 

Alt til belysning

På Bilka.dk finder du et stort udvalg af alt inden for belysning til hjemmet. Du finder både lys til indendørs og udendørs brug. Uanset om det er en ny LED-pære, en stor lampe eller en smuk lyskæde, finder du det på Bilka.dk.

Placering af lampen 

Der er flere ting, som du bør overveje i forhold til placering af din lampe. Først og fremmest skal du undersøge loftets kapacitet. Er det en tung lampe, er det nemlig vigtigt, at loftet kan holde til lampens vægt. 

Du bør også vælge et sted, hvor der allerede er et lampeudtag. Ellers kræver det nemlig en elektriker for at trække nye kabler. Du kan dog sagtens hænge din lampe et stykke væk fra selve lampeudtaget ved hjælp af en krog eller svanehals. 

Derudover bør du naturligvis overveje lampens placering i forhold til udtryk, funktionalitet og højde. Er det en spisebordslampe, som du skal hænge op, er det f.eks. vigtigt, hvor højt lampen hænger i forhold til bordet. Lampens placering over spisebordet kan du læse meget mere om i vores guide om spisebordslamper.
 

Find din nye lampe på Bilka.dk 

Er du på udkig efter en ny flot lampe? På Bilka.dk finder du et stort udvalg af lamper i forskellige størrelser, design og til forskellige formål. Der er helt sikkert en lampe, som falder i din smag. Vi forhandler blandt andet loftlamper, væglamper og gulvlamper. Med den rigtige belysning kan du nemt give dit hjem det helt rette udtryk.