Find den rigtige størrelse pære til din lampe

Hvad er en fatning, og hvordan vælger du en pære med den rette sokkelstørrelse?

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om lyspærer


Når du skal finde den rette pære eller anden lyskilde, er det vigtigt, at du vælger en model med den rette type sokkel og med den rette størrelse. Det er nemlig afgørende for, at pæren kan sidde i lampefatningen.

I denne guide kan du blive klogere på, hvad en fatning og en sokkel er, og hvordan du finder den rette størrelse på din nye lyspære. Desuden får du et overblik over de forskellige typer af sokler, som du finder på Bilka.dk. 

Forskellen på fatning og sokkel

Når du skal købe en ny pære til din lampe, er det vigtigt, at pærens sokkel passer til lampens fatning.

Soklen er den del af pæren eller anden lyskilde, som har kontakt til fatningen på lampen. Det er altså den nederste del af pæren, som skrues ind i fatningen.

Fatningen derimod er den del af lampen, som pæren skrues ind i. Det er fatningen, der forbinder lyskilden med lampen og giver spænding til pæren, så den kan lyse. 
 

De forskellige sokkeltyper til pærer

De mest almindelige sokkeltyper er E14 og E27, som passer til fatningen i mange lamper. Men der findes også mange andre varianter af sokler. 

I oversigten nedenfor kan du se de forskellige sokler og deres navne, så du ved lige præcis, hvad du skal gå efter til din boligs belysning. Når du køber en lampe, vil det som regel stå på emballagen eller på selve lampen, hvilken type og størrelse pære, der passer til lampens fatning. Størrelsen og typen på fatningen skal svare til størrelsen og typen på pæren.
 

Køb dine lamper og pærer på Bilka.dk

Uanset om det er en ny lampe eller en passende pære, som du er på udkig efter, finder du det på Bilka.dk. Du finder et stort udvalg af lamper og pærer i forskellige udtryk og størrelser. På den måde kan du helt sikkert finde noget, som passer til dit hjem. 

På Bilka.dk finder du de mest almindelige pære størrelser herunder E14 pærer, E27 pærer, G4 pærer, G9 pærer og GU10 pærer.

Relaterede kategorier