Hvilken dyne skal man vælge til baby eller junior?

Det kan være en jungle at finde den rette dyne til sit barn. Få hjælp via guiden her.

Uanset alder er det vigtigt med en dyne, der passer til en. Og her er babyer og børn ingen undtagelse, da dynen kan være afgørende for den gode og veludhvilede søvn, som er uhyre vigtigt i deres alder samt for deres vækst og udvikling.

I guiden her vil vi hjælpe dig med at vælge den rette dyne til dit barn – hvad end de stadig er baby eller er junior. Vi giver dig konkrete mål på gængse babydyner og juniordyner samt kommer ind på forskellige elementer, du skal være opmærksom på, når du skal vælge en dyne til dit barn.

Mål for babydyner og juniordyner

Først og fremmest er det vigtigt, at du finder den rette størrelse dyne til dit barn, da det har betydning for deres velbefindende, når de sover.

Standardmål for babydyner: 70 x 100 cm.

Standardmål for juniordyner: 100 x 140 cm.

Standardmål for voksendyner: 140 x 200 cm.

 

Hvor længe bruger man en babydyne?

Babydyner bruges fra, når de er nyfødt, til de er 1-1,5 år gammel. Fordelen ved langt de fleste babydyner er, at de er designet til at passe perfekt i barnevognen, da den passer i længden og ikke fylder for meget. Derfor vælger mange at bruge babydynen, så længe barnet stadig sover i barnevognen, også selvom de er ældre end 1,5 år.

 

Hvornår skifter man over til juniordyne?

Man skifter normalt fra babydyne til juniordyne, når barnet er omkring de 1-1,5 år gammel. Dog er det meget forskelligt fra barn til barn, da der spiller flere faktorer ind herunder størrelsen, der kan gøre det nødvendigt at gøre et skift tidligere eller senere. Sundhedsstyrelsen fraråder brug af juniordyner det første år, da du risikerer, at dynen er for varm.

 

Fra juniordyne til voksendyne – hvad alder?

Når du skal skifte fra juniordyne til voksendyne, er der ingen generelle regler eller sundhedsmæssige anbefalinger. Ligesom ved det forrige skifte er dette individuelt, og der skal mere ses på, hvornår det findes naturligt. Men det sker primært, når barnet er mellem 5-6 år.

Når du vælger en dyne til baby eller junior

Der er flere elementer, du skal være opmærksom på, når du skal vælge en babydyne eller juniordyne, så du er sikker på, at du har valgt det rette for dit barn.

 

Dynens fyld

Der findes i dag forskellige typer fyld, der har det tilfælles, at de er temperaturregulerende, fugtledende samt giver dårlige levevilkår for bakterier og husstøvmider. De er derfor også oplagte som dynefyld til babyer og børn. Der er fyld som:

  • naturfyld (andedun, gåsedun og moskusdun)
  • silke
  • uld
  • TemperaKon
  • fiber
  • kapok.

 

Det er derfor vigtigt, at du sætter dig ind i de enkelte materiales fordele og ulemper, så du vælger de bedste forudsætninger for dit barn. Nogle gange er det også nemmere at vælge, når barnet først er kommet til verden, da du kan se på deres søvnmønstre og adfærd, hvad vil være bedst.

HVILKEN DYNE SKAL JEG VÆLGE?

En god dyne er uundværlig i jagten på den gode og behagelige nattesøvn. I guiden kan du blive klogere på de forskellige dynematerialer og finde den, der passer bedst til dine behov.

Vask og vedligeholdelse af børnedyner

Når det kommer til børn, er det vigtigt at gøre det nemt at rengøre og vedligeholde. Så når det kommer til vask og vedligeholdelse af dyner til babyer og børn, er det meget forskelligt, hvad de enkelte fyld kræver.

Læs derfor altid den enkelte dynes vaskeanvisning, så du er på den sikre side og ikke ender med at ødelægge dem ved et uheld. Fx kræver dyner af silke, uld og dun særligt vaskemiddel, så du ikke ødelægger fyldet eller påvirker dens bæreevne, hvorimod en fiberdyne kan klare både vask og tørring i tørretumbleren med almindeligt vaskemiddel.

Dynens pris

Det er meget svingende, hvad en dyne står til, og dette kommer selvfølgelig an på dens fyld og forskellige mærkninger. Dog kan det meget nemt gå hen og blive en dyr fornøjelse, og særligt hvis du kun skal investere i en babydyne, der skal bruges i 1-1,5 år.

Du skal derfor have gjort op med dig, hvor mange penge du ønsker at kaste efter en dyne. Men nogle gange kan det være godt givet ud for barnets søvnmønster og din egen nattesøvn at gå efter en kvalitetsdyne i en lidt højere prisklasse.

 

Så hvilken babydyne eller juniordyne er så bedst?

Dette er der ikke noget entydigt svar på, da det er op til det enkelte barns præferencer. Det vigtigste er først og fremmest, at du finder den rette størrelse dyne, der hverken er for stor eller for lille til barnet.

Hos Bilka har vi en masse elementer for den gode nattesøvn både til børn og voksne, så du skal ikke holde dig tilbage med at udforske vores dyne-sortiment. Derudover finder du også en masse skarpe priser på vores dyne til babyer, børn og voksne, så det er bare med at holde øje her.

Se også vores sortimenter med...

Se Bilkas søvn univers

På Bilka.dk har vi samlet en række guides til dig der gerne vil optimere din søvn og sove endnu bedre om natten. Her kan du blive klogere med vores senge guides, pude guides, dyne guides og sengetøjs guides.