Sådan vælger du det bedste spisebord

Guide til valg af spisebord

FAQ om spiseborde

Spisebordet er et naturligt samlingspunkt i mange hjem, hvor der bliver spist, lavet lektier, spillet spil og hygget. For mange kan man endda sige, at spisebordet udgør huset eller lejlighedens hjerte, fordi det ofte er her, familiens liv leves. Måske har du allerede en klar idé om, hvilket spisebord du vil have. Men hvis ikke, så giver vi nogle bud på, hvad du skal være opmærksom på, når familiens samlingsmøbel skal udvælges.

 

1. Materialer til spiseborde

Når du skal vælge materiale til dit spisebord, er der flere faktorer at tage hensyn til. Hvert materiale har sine egne fordele, der kan passe til forskellige behov og stilarter. Der er for eksempel stor forskel på, hvor meget vedligeholdelse et spisebord kræver - og det er måske ikke helt ligegyldigt hvor nemt bordet er at rengøre, hvis I har småbørn i familien...

I denne guide ser vi nærmere på de mest populære materialer og deres egenskaber, så du kan finde det perfekte match til dit hjem og din familie.

 

Massivt træ: Klassisk og tidløst

Træ er et af de mest anvendte materialer til spiseborde. Det er både holdbart og æstetisk tiltalende. Træborde kommer i mange forskellige træsorter som eg, bøg og valnød, der hver især har deres unikke udseende og karakteristika.

Fordele ved træborde:

  • Holdbarhed: Træborde kan holde i mange år, hvis de plejes korrekt. Følg altid anbefalingerne for rengøring og jævnlig pleje med olie. 
  • Varme og naturlighed: Træ skaber en varm, naturlig og indbydende atmosfære i rummet. 
  • Fleksibilitet: Træborde kan slibes og genbehandles, hvis de får ridser eller pletter.

 

Laminat og melamin: Praktisk og børnevenligt

Laminat- og melamin borde er kendt for deres praktiske egenskaber og er et godt valg til børnefamilier. Laminat er lavet af komprimeret papir eller plast over en kerne af MDF eller spånplade, hvilket gør det modstandsdygtigt over for pletter og ridser.

Fordele ved laminatborde:

  • Let at rengøre: Laminatoverfladen er nem at tørre af og kræver minimal vedligeholdelse.
  • Stort udvalg af farver og mønstre: Du kan finde laminatborde i et væld af designs, der passer til enhver indretning.
  • Prisvenligt: Laminatborde er ofte billigere end træborde og kan være en god økonomisk løsning.

 

Glas: Elegant og moderne

Glasborde giver et elegant og moderne udtryk til spisestuen. De kan fås med forskellige typer af glas, såsom klart, frostet eller farvet glas, og ofte kombineret med metal- eller træben.

Fordele ved glasborde:

  • Visuel rummelighed: Glasborde kan få et rum til at virke større og mere åbent, da en glasplade er meget 'let' i sit udtryk. 
  • Nem rengøring: Glasoverflader er lette at rengøre med en fugtig klud. 
  • Vedligehold: Der kan komme ridser i glasset, men ellers er det meget nemt at rengøre og vedligeholde.
  • Moderne look: Glasborde passer perfekt til moderne og minimalistiske indretninger.

 

 

Materialer til børnevenlige spiseborde

For børnefamilier kan det være en fordel at vælge materialer, der er nemme at vedligeholde og tåler daglig slitage. Her er laminat og melamin gode valg, da de begge er lette at rengøre og modstandsdygtige over for pletter og ridser. Træ kan også være en mulighed, men det kræver mere pleje for at holde sig pænt.

For at finde det perfekte spisebord til din familie, besøg Bilka.dk og se vores store udvalg af spiseborde i forskellige materialer og designs.

2. Spisebordets størrelse

En vigtig overvejelse er bordets størrelse. Hvor stort er rummet, hvor spisebordet skal stå? Og hvor mange skal der kunne sidde rundt om bordet? Til hverdag giver det sig selv, hvor mange siddepladser du har brug for. Men overvej også, hvor mange gæster der skal være plads til, når du skal fejre fødselsdag eller andre festlige begivenheder. Til mange modeller har du mulighed for at tilkøbe tillægsplader, så du på den måde kan udvide spisebordet, når du har behov for det.

Når du skal vurdere bordets størrelse i forhold til, hvor stort rummet er, bør du overveje, hvor meget luft der skal være til rummets andre møbler og væggene. Læg evt. aviser ud på gulvet ift. det valgte spisebords størrelse, så du kan få en fornemmelse af, hvor meget det ville fylde i netop din bolig. Du kan også læse mere om, hvor meget plads man egentlig har brug for ved og omkring spisebordet i vores guide til indretning af spisestuen.

 

Sådan får du styr på spisestue indretningen

Læs vores guide med tips og inspiration til indretning af din spisestue. Få hjælp til at vælge den rette størrelse spisebord, den rette placering af spisebordet og meget mere. 

3. Spisebordsstole

Stolene er også en vigtig del, når du skal købe nyt spisebord, og her har du mulighed for at give spisebordssættet et personligt præg, fordi du kan vælge netop den stol, som passer til din spisestue eller dit køkken.

Hvis du f.eks. er vild med farver, kan du købe stole i forskellige farver – det giver masser af spræl til rummet.

For at spisebord og spisebordsstole passer sammen i målene, er det vigtigt at kende højden på bord og stol, så du og din familie får den rette siddehøjde, når I sidder ved bordet. Igen bør du her også overveje hvad vedligeholdelsesbehovet af møblet er for dig og din familie. 

 

Højde på spisestol og spisebord

Standard højden på spiseborde er omkring 75 cm, og det er netop også i spændet 74-76 at vores spiseborde ligger her på Bilka.dk. De fleste stole vi har, har en sædehøjde på omkring 45-50 cm, hvilket også netop er standard for spisebordsstole. Dette er en passende højde for de fleste spiseborde på omkring 75 cm. Opsummeret:

  • Spisebordshøjde: 74-76 cm
  • Højde på spisebordsstol: 45-50 cm. 

Spisebordsstole

Du finder et bredt udvalg af stole i diverse farver og materialer - Gå på opdagelse og find dine nye spisebordsstole her.

Spiseborde

Her på Bilka.dk finder du både runde spiseborde, lange spiseborde, spiseborde i træ, hvide spiseborde - ja, vi har et bredt udvalg, så du kan finde et spisebord, der passer perfekt hjem i din stue. 

Alt til spisestuen

Opdag vores store udvalg af møbler til spisestuen på Bilka.dk. Her finder du alt fra spiseborde og stole til vitrineskabe og lamper, der passer perfekt til din indretning. Klik her og find dine nye spisestuemøbler, der kombinerer funktionalitet med stil.