Indretning med et rundt spisebord
Få inspiration og tips til valg af rundt spisebord
FAQ - Ofte stillede spørgsmål om runde spiseborde
Runde spiseborde er blevet utroligt populært og har vundet indpas i spisestuer landet over. Hos Bilka.dk forstår vi hypen: Den hyggelige, intime stemning og den luft og plads, som det giver i resten af rummet – et rundt spisebord kan bare noget helt særligt!
Kig med i guiden her, hvor vi giver dig inspiration til, hvilket rundt spisebord, du skal vælge, hvor stort det skal være og hvordan du kan indrette din stue med det.
Fordele ved et rundt spisebord i indretningen
Der er rigtig mange fordele ved at indrette stuen med et rundt spisebord. Vi har oplistet de bedste af dem her:
- Spar plads: Et firkantet eller aflangt spisebord, der står op ad væggen i den ene ende – Det er dét, man typisk ser, når der skal spares lidt på pladsen i mindre stuer, fx i lejligheder. Her er det runde spisebord et oplagt alternativ. Læs vores guide om indretning af en lille stue her og få endnu flere gode tips, hvis det kniber lidt med pladsen hjemme hos dig.
- Fleksibilitet: Et rundt spisebord er super fleksibelt, når det kommer til indretningen. Det er typisk nemmere at finde en placering til et rundt spisebord end et aflangt bord. Er det f.eks. et hjørne af stuen, der skal agere spisestue, så er det langt nemmere at finde et godt spot til et rundt bord.
- Bryd med kanterne: Mange møbler og bolig accessoires er typiske firkantede – tæpper, borde, plakater, spejle osv. At bryde med kanterne og få runde, organiske former ind i indretningen skaber et harmonisk udtryk. Og her er et rundt spisebord et oplagt valg. Og nå ja, så er der heller ingen skarpe kanter, som små børn kan komme til at rende ind i derhjemme..
- Social interaktion: Runde borde lægger op til social interaktion, da alle sidder med ansigtet mod hinanden. Dette gør det lettere at føre samtaler og skaber en mere intim atmosfære, hvilket er ideelt til hyggelige middage med familie og venner.
Hvilket runde spisebord skal jeg vælge?
Det er svært at svare på hvilket spisebord, du skal vælge. Det er et spørgsmål om smag – og plads naturligvis! Overvej følgende:
- Materiale: Skal det være et tidstærkt materiale? Du finder runde spiseborde i diverse materialer – olieret træ, lakeret træ og f.eks. marmor. Alle materialer har hver sine praktiske fordele samt hver sit stilmæssige udtryk. Har I små børn med til bords, kan I overveje materialer som laminat og melamin. Du kan læse endnu mere om materialer på spiseborde i vores guide 'Vælg det rigtige spisebord'
- Farve: Hvilken farve skal spisebordet have? Sort, hvid og natur er de helt klassiske farver, når det kommer til borde. Det er tidløse farver og derfor et sikkert valg for mange. Husk, at lyse farver typisk 'fylder mindre' visuelt end mørke farver. Hvis pladsen er trang, kan du overveje at gå med et lyst bord. Samtidig kan et mørkt spisebord skabe en fin kontrast til hvide vægge.
- Bordben: Vil du have almindelige bordben, et stel eller måske en centreret fod? Tænk over, hvad der passer til dine spisebordsstole. Ellers er det et spørgsmål om smag og behag, om du er til det lidt mere traditionelle, moderne eller enkle design.
-
Størrelse: Når du vælger størrelsen på dit runde spisebord, er det vigtigt at tænke på, hvor mange personer det skal kunne rumme. Her er nogle retningslinjer:
- Et bord med en diameter på 90-120 cm passer til 4 personer.
- Et bord med en diameter på 130-140 cm passer til 6 personer.
- Et bord med en diameter på 150-170 cm passer til 8 personer.
Husk at tage højde for pladsen omkring bordet, så du og dine gæster kan bevæge sig frit. Det anbefales at have mindst 90 cm fri plads rundt om bordet.