Rengøring og vedligehold af topmadras
Få hjælp til vask og vedligehold af topmadras og forlæng levetiden på din nye topmadras
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
En ren og hygiejnisk seng er vigtig for din søvnkomfort. En topmadras samler ofte en del støv, fugt og døde hudceller. Dette kan føre til skimmelsvamp og husstøvmider, der kan forringe din søvn og sundhed.
Udover at forbedre din liggekomfort, er én af grundene til at bruge en topmadras, at den er nemmere at rengøre end en regulær madras.
Men ved du, hvordan du rengør og vedligeholder din topmadras bedst muligt? Herunder får du en guide til vask og rengøring af topmadras, så du kan forlænge levetiden på din topmadras.
Rengør og vedligehold din topmadras
Vi har samlet 6 råd til dig, der gerne vil passe på din topmadras. Du får hjælp til vask og rengøring af topmadras, så du kan forlænge dens levetid og spare penge.
1. Vend topmadrassen jævnligt
Topmadrasser bør vendes minimum 3-4 gange årligt for at sikre den bedste liggekomfort og holdbarhed.
Ved at vende topmadrassen undgår du, at topmadrassen former sig på en mærkelig og uhensigtsmæssig måde, idet den slides mere ensartet. Topmadrassen skal vendes/drejes både ift. de to liggeflader, men også hoved- og fodende.
2. Støvsug din topmadras
Når du skifter sengetøj er det en god idé at støvsuge topmadrassen så støv, eventuelle husstøvmider og døde hudceller forsvinder. Derved holdes din topmadras ren og hygiejnisk. Du får den bedste effekt, hvis du bruger støvsugerens møbelmundstykke.
Det er også en god idé at lufte din topmadras udenfor, så den får en hurtig opfriskning.
3. Vask af topmadras
Vask af topmadrasser kan virke besværligt, men det er en stor fordel med en topmadras med vaskbart betræk. Så kan du nemlig vaske topmadrassens betræk for at sikre, at den er helt ren.
Vi anbefaler, at du vasker dit betræk til topmadras 4 gange årligt – husk at kigge på betrækkets vaskeanvisning før, du går i gang.
4. Rensning af topmadras
Hvis din topmadras ikke har et aftageligt betræk, kan du stadig rense din topmadras. Til rens af topmadras kan du bl.a. bruge:
- Tæpperens.
- Rengøringsmidler med enzymer.
Du kan også sende din topmadras til rens, hvis snavs og pletter er for genstridige.
5. Luft ud og vent med at rede seng
Et af de bedste midler mod støvmider og fugt er frisk luft! For den mest optimale udluftning/ventilation bør du lufte ud i alle rum hver dag: morgen, eftermiddag og aften.
Vent desuden med at rede din seng til nogle timer efter, at du er stået op. På den måde får topmadrassen tid til af afdampe noget af den fugt, der er afgivet i løbet af natten.
6. Husk rullemadras og lagen
For at beskytte din topmadras mod pletter anbefaler vi, at du bruger rullemadras og lagen. En rullemadras er tyndere end en topmadras og lidt nemmere at vaske i vaskemaskinen og tørre i tørretumbleren.
Find din nye topmadras på Bilka.dk
Er det blevet tid til at købe ny topmadras? Så kan du udforske vores store udvalg af topmadrasser i forskellige materialer og størrelser. Brug gerne de 6 råd til at passe bedst muligt på din nye topmadras, så den holder længere og du dermed sparer penge i det lange løb.