Hvilken topmadras skal jeg vælge?

Sådan vælger du den bedste topmadras

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om topmadrasser


En topmadras øger komforten og støtten, hvilket bidrager til en mere behagelig søvn. Hvis du synes, at din madras er lidt for hård, kan du med fordel kompensere ved at købe en tyk og blødere topmadras. I denne guide kan du blive klogere på, hvilken topmadras du skal vælge. Der findes nemlig forskellige typer med forskellige egenskaber. Det er vigtigt at vælge en god topmadras, der passer til din krop og dit behov. 

Topmadrasser

En topmadras øger komforten i din seng og er med til at optimere din søvn. På Bilka.dk finder du et godt udvalg af topmadrasser i forskellige materialer og størrelser.

Hvilken type skum i topmadras?

Du kan få mange forskellige topmadrasser i forskelligt materiale. Materialerne har hver deres særlige egenskaber, hvilket hjælper dig med at vælge den bedste topmadras for dig og din søvn. På Bilka.dk finder du topmadrasser med følgende skum:

  1. Topmadras med koldskum
  2. Topmadras med purskum 
  3. Topmadras med memory skum 
  4. Topmadras med latex
     

Der er fordele og ulemper ved de forskellige typer af skum. Du kan læse om de forskellige typer herunder.
 

1. Hvad er koldskum? 

Koldskum er højelastisk skum, som giver god, fast støtte og komfort. Koldskum er et oliebaseret produkt og er en mere komprimeret topmadras med mindre luft end purskum. Dette giver en rigtig god sovekomfort og søvn. Koldskum er fugtabsorberende og har en god ventilation. En topmadras med koldskum er fastere, hvilket giver en rigtig god bærevne og elasticitet, og dermed kan den holde længere.

Derfor skal du vælge en topmadras med koldskum:

  • Elastisk skum, der giver god støtte
  • God ventilation 
  • God til dig, der er på udkig efter en fast topmadras
     

Topmadras med koldskum

2. Hvad er purskum?

Purskum er en standard skum, der bruges i basismadrasser og topmadrasser. Purskum er trykaflastende, men giver en smule mindre støtte end en topmadras med koldskum. Purskum virker fugtabsorberende og er god til at ventilere, hvilket gør topmadrassen modstandsdygtig over for fugt.

Derfor skal du vælge en topmadras i purskum:

  • God til dig, der har det koldt om natten 
  • Fugtabsoberende materiale 
  • Standard skum, der passer til de fleste
     

Topmadras med purskum

3. Hvad er memory skum?

Memory skum er et populært valg til topmadrasser. Memory skum, også kaldet viskoelastisk skum, er trykaflastende og giver rigtig god støtte, da skummet tager form efter din krop. En topmadras med memoryskum har en god evne til at absorbere fugt og reagere på kroppens temperatur. Fastheden afhænger af rummets temperatur. Jo koldere det er, jo fastere er skummet, og jo varmere rummet er, jo blødere er skummet. 

Derfor skal du vælge en topmadras med memory skum:

  • Tilpasser sig til din krop 
  • Giver god støtte 
  • Absorberer fugt 
     

Topmadras med memory skum

4. Hvad er latex?

Materialet latex er lavet af saften fra gummitræer og er et af naturens reneste materialer. Latex er selvventilerende og fugttransporterende og er derfor et rigtig godt materiale til en topmadras. Den konstante fornyelse af luft sikrer en optimal temperatur samt et bedre fugtniveau, og det er med til at forhindre vækst af svampe, bakterier og husstøvmider. 

Derfor skal du vælge en topmadras i latex:

  • God åndbarhed
  • Lang levetid grundet godt fugtniveau
  • Allergivenligt materiale
     

Topmadras med latex

Køb din topmadras på Bilka.dk

Nu er du blevet klogere på, hvordan du vælger den bedste topmadras til dit behov. På Bilka.dk fører vi et bredt udvalg af topmadrasser i koldskum, purskum, memory skum og latex i forskellige størrelser og prisklasser. På den måde kan du nemt finde lige den topmadras, der passer til dig. 

Mangler du andet til soveværelset? Gå på opdagelse i vores store udvalg af alt til indretning af et hyggeligt soveværelse. Du finder blandt andet senge, madrasser, dyner og hovedpuder

Rengøring af topmadras

Det er vigtigt at vedligeholde og rengøre din topmadras jævnligt. Dette både i forhold til søvnkomfort og hygiejne. Læs guiden, og bliv klogere på, hvordan du nemt vedligeholder og vasker din topmadras, så den kan holde i mange år.

Søvn Univers

På Bilka.dk har vi samlet en række guides til dig, der gerne vil optimere din søvn og sove endnu bedre om natten. Du kan bl.a. læse om, hvordan du vælger den rigtige seng og hvorfor du måske har problemer med at sove når der er fuldmåne.