Sådan laver du smart opbevaring til boligen
Få inspiration til gode opbevaringsløsninger til husets rum
FAQ - Ofte stillede spørgsmål til opbevaringsløsninger
Du har sikkert hørt det før. Hvis huset roder, roder det også ofte oppe i hovedet. For mange kan rod være frustrerende og altoverskyggende. Det kan få hverdagen til at virke uoverskuelig, hvis du ikke kan finde de ting, du skal bruge.
Derfor har vi lavet en guide, der giver dig inspiration til smart opbevaring til din bolig. Du får bl.a. gode opbevaringsløsninger til stuen og soveværelset og idéer til smart opbevaring på lidt plads, så du får udnyttet den plads, du har.
Smart opbevaring til køkkenet
I køkkenet har man oftest mange køkkenmaskiner, køkkenredskaber og andre ting, der fylder. Hvis dine køkkenmaskiner er meget store, er det en fordel at sætte dem ind i et skab, så de ikke fylder på køkkenbordet.
Samtidig kan du sætte dine mest brugte køkkenredskaber som grydeskeer og piskeris i en redskabsholder ved siden af komfuret, så du altid har dem lige ved hånden. Dette kan nemlig skabe plads i dine køkkenskuffer, så de ikke roder eller flyder over.
I køkkenskufferne kan du også skabe orden, så skufferne ser organiserede ud. Du kan f.eks. inddele madvarerne i kasser eller andre former for køkkenopbevaring, så de står sammen, og du får et overblik over, hvad du har. Du kan bl.a. lave kasser med:
- Krydderier
- Pasta
- Mel, sukker, havregryn og andet.
Opbevaringsløsninger til stuen
I stuen slapper vi af og flader ud, men det kan være svært, hvis der står for mange ting rundt omkring. Væghængt opbevaring, såsom hylder, er her en fordel, da du kan få luft ved gulvet og sætte nogle af tingene væk. Du kan bl.a. bruge kurve til at opbevare tæpper, så de ikke flyder i sofaen.
Man kan også få sofaer med opbevaring, hvor du kan lægge f.eks. hynder eller dyner ned i, så de er gemt væk, indtil de skal bruges igen. Det er en smart opbevaringsløsning, da løsningen er integreret i sofaen og dermed ikke fylder mere.
Opbevaringsløsninger til soveværelset
I soveværelset er det rart med ro, når det er tid til at hvile. Det gælder også rolige omgivelser. Her kan bedrollers være smarte, da du kan gemme hvad som helst i dem og skubbe dem ind under sengen. Hvis du vil skabe mere ro, kan du med fordel bruge en sengekappe, der skjuler opbevaringen.
Hvis du har skabe med luft til loftet, kan du også opbevare ting ovenpå dem. Det kan f.eks. være kasser med vintertøj, håndklæder, dyner eller andet, der skal opbevares. Det er en god idé at bruge kasser eller kurve, så der ikke er noget, der forstyrrer øjet, når natten melder sin ankomst.
Smarte opbevaringsløsninger til børneværelset
Med alverdens legetøj på børneværelset er det nemt at komme til at rode, når legen er godt i gang. Derfor er det en god idé at have en reol med kasser, hvor legetøjet kan sorteres og lægges væk, når det ikke er i brug.
Med sjove og søde motiver på kasserne som f.eks. en tiger, et pindsvin eller en ugle, kan du skabe den helt rigtige stemning i børneværelset. Måske kan de søde opbevaringskasser endda få dit barn til at hjælpe med at rydde op?
Derudover kan det være en god idé at bruge en bogreol til alle børnebøgerne, hvis dit barn er glad for at få læst historie eller læse bøger selv. Når det er sengetid, kan barnet vælge en bog fra reolen, som I skal læse sammen. Det er jo næsten som at have sit eget lille bibliotek!
Smart opbevaring på lidt plads
Udover de ting vi allerede har præsenteret, er der én væsentlig ting, du kan gøre for at udnytte den plads, du har til rådighed: udnyt højden. Hvis du har en bolig med højt til loftet, er det en fordel at udnytte pladsen i højden.
Ofte får man ikke brugt pladsen i højden, og hvis du ikke har mange kvadratmeter at gøre med, kan det virke rodet, hvis alt står på gulvet og dermed gør rummet mindre. Du kan derfor med fordel sætte hylder op, hvor du kan opbevare diverse ting for at skabe mere luft.
Sæt hylderne i en højde, hvor du stadig kan nå tingene. Hvis du ønsker et minimalistisk look, kan du lægge ting i fine kasser, så tingene ikke står fremme. At udnytte loftshøjden kan være med til at skabe et luftigt look i et mindre rum.
Find kasser og kurve til opbevaring på Bilka.dk
Det kan virke som en lille ting, men det kan skabe ro og orden at bruge kasser og kurve til at sortere og organisere i skabe eller reoler. Det er en hurtig måde, du kan skabe et minimalistisk og roligt udtryk i diverse rum i boligen.
Hvis du ikke er klar på den helt store makeover med samling af nye møbler for mere opbevaring, kan du investere i fine kasser og kurve, du kan bruge til opbevaring. I det store udvalg kan du bl.a. finde flotte kurve, plastik kasser, kasser med hjul og meget mere.