Hvilken elevationsseng skal du vælge?
Vi guider dig til at vælge den rigtige elevationsseng
FAQ - Ofte stillede spørgsmål om elevationssenge
Valg af elevationsseng
Overvejer du at købe en elevationsseng? Eller er du ved at udforske dine sengemuligheder? Så vil du med denne her guide få alt den nødvendige info, du har behov for, inden du køber en elevationsseng.
Hos Bilka ved vi, hvor vigtigt god søvn er og den rette søvnkvalitet ift. ens helbred. Derfor har vi på Bilka.dk et solidt udvalg af højkvalitets elevationssenge til fornuftige priser, der vil være værd at udforske, hvis man overvejer at købe en elevationsseng.
En elevationsseng er den ultimative luksus, du kan købe til dig selv og din partner, hvor I har mulighed for individuelle tilpasninger, så I kan få den sovestilling, der passer jer bedst. Men hvad skal man lige kigge efter eller have in mente, inden man investerer i denne form for sengeluksus?
Læs med her, og find ud af det.
Hvad er en elevationsseng?
En elevationsseng er ligesom en traditionel seng, men hvor du groft sagt kan hæve og sænke i en eller begge ender. Du kan på den måde styre, hvordan du vil have dine ben samt hoved positioneret ved at elevere madrassen, inden du skal sove eller er sengeliggende. En elevationsseng består primært af en elevationsbund med en springmadras og topmadras eller som en madras med indbygget elevation.
Typer af elevationssenge
Hos Bilka.dk findes vores elevationssenge i følgende størrelser – alt efter om du søger en seng kun til dig selv eller til dig og din partner.
-
90x200cm – hvis du ønsker en enkeltmandsseng. Du kan også købe 2 styks af disse, hvis I er et par.
-
120x200 cm og 140x200 cm – til dig der sover alene, men hvor du har brug for mere plads.
-
180x200 cm – det komplette sæt/dobbeltseng til 2.
Hvis du har klargjort med dig selv, hvilken størrelse elevationsseng du skal gå med, skal du have overvejet fastheden på madrasserne, der skal bruges – ligesom ved andre typer senge som kontinential og boxmadras. De typiske fasthedsgrader er let til medium (mindre end 75 kg), medium til fast (mellem 75-95 kg) og fast til ekstra fast (mere end 95 kg). Overordnet set skal du vælge fastheden efter, hvor meget du vejer, da det vil give dig den bedste oplevelse.
Hvordan virker en elevationsseng?
Det kommer an på, hvilken type elevationsseng og hvilket mærke du vælger at gå med, da dette kan variere. Men typisk bliver en elevationsseng betjent via en fjernbetjening, som er tilkoblet i siden af sengen enten ved en ledning eller trådløs signal.
Dog er der sket meget i denne teknologiske tidsalder, og udviklingen har åbnet op for muligheden, at du kan styre din elevationsseng via en app. Dog kræver det selvfølgelig, at sengen er en nyere kvalitetsmodel, og dette er installeret i sengen i forvejen. Det er utrolig smart at anvende en app, da du kan styre den på afstand, inden du allerede er i soveværelset fra din yndlingsenhed.
Hvilken madras skal jeg vælge til en elevationsseng?
Ved langt de fleste af vores elevationssenge på Bilka.dk er der medfølgende topmadras, men du har alligevel muligheden for at tilkøbe en ny, hvis den gamle skulle være slidt. Dog er det vigtigt at du køber en topmadras, som er beregnet til en elevationsseng og de eleverende muligheder.
Du kan ligesom med en almindelig seng købe to særskilte topmadrasser, og så er den sag løst. Men mange foretrækker ikke at have en revne i midten, særligt hvis man elsker at sove i midten eller ligge i ske med sin partner.
Hvis revnen skal undgås, og elevationssengens funktioner skal virke optimalt, vil vi anbefale en topmadras i form af en split topmadras. Den er formet som et U, hvilket vil sige, at madrassen kun er delt ved hovedenden. Du mindsker derfor fornemmelsen at falde ned i revnen om natten, og du kan stadig indstille din side af elevationssengen, som du ønsker det, uden at påvirke din sengepartners oplevelse.
Fordele og ulemper ved en elevationsseng
Som så meget andet er der selvfølgelig fordele og ulemper ved at købe en elevationsseng. Du skal dog selv skal veje op, hvor stor betydning det har for dit sengevalg. Flere af fordelene kan også være en personlig præference.
Fordele ved en elevationsseng
- Individuelle tilpasning, når du sover og ligger i sengen
- Den gode komfort gør, at du skåner kroppen og mærker en markant forskel i søvnkvaliteten.
- Sengen kan hjælpe mod eksempelvis ondt i ryggen, uro i benene eller vejrtrækningsproblemer.
- Elevationssengen er god til gravide og ammende.
- Den består af 2 separate senge, så du ikke mærker tilstedeværelsen af en partner.
Ulemper ved en elevationsseng
- Det kan være en dyr investering.
- Den består af to separate senge, og du kan risikere at falde i revnen uden en split topmadras.
- Sengen er stor, tung og fylder et rum
- Man risikerer at vække sin partner, når der skal indstilles på grund af lyd.
- Jo mere du indstiller madrassen, jo hurtigere slider du også på den, og derfor forkortes dens levetid.