Fuldmåne og søvn

Kan fuldmåne påvirke søvn? Find ud af mere om fuldmåne og søvn

FAQ - Ofte stillede spørgsmål


De fleste har prøvet at have søvnløse nætter, hvor man har vendt og drejet sig i en uendelighed. Det er frygteligt irriterende mens det står på, og det ødelægger vores nattesøvn og dermed også vores produktivitet og gode humør.

Mange påstår, at de sover dårligere om natten, hvis der er fuldmåne, men kan det nu også passe eller skal man lede efter andre grunde til ens dårlige søvnperioder?

 

 

Den mystiske fuldmåne

Du kan se den lyse på himlen hver nat. Den kan være ny, halv eller fuld. Tiltagende og aftagende. Nogle mener, at amerikanerne gik på den for første gang i 1969. mens andre siger, at dette ikke var tilfældet.

I mange tegnefilm er den portrætteret som en ost, og hos DreamWorks sidder der en lille dreng og fisker. Og så bliver den beskyldt for at forvandle mænd til ulve, mennesker til flagermus eller give os søvnløse nætter.

Vi ved, at månen ikke er lavet af ost. Det er også tvivlsomt, at den forvandler mænd til ulve eller frembringer vampyrer. Månen er dog et interessant emne i forhold til menneskers søvn, for der er ikke en endelig afklaring på, hvorvidt der er sammenhæng mellem fuldmåne og søvn.

 

Fuldmånen gennem historien

Månen har igennem årene været genstand for mange forskellige påstande. Du kender helt sikkert vampyr-historierne, om folk der sover om dagen og kun kan være fremme i månens skær. Eller måske er du fan af idéen om, at fuldmånen kan forvandle mænd til ulve.

Du kan også finde historier om månen i Bibelen. Her kan du bl.a. læse om Jesu helbredelse af en månesyg dreng (Mark. 9,14-29), som "kastes til jorden af en ond ånd, og han fråder, skærer tænder og bliver helt stiv".

Langt tilbage i historien kan man også læse om ’månesyge’. Månesyge er et forsøg på at forklare en ellers uforklarlig opførsel eller hændelse, der sker, når der er fuldmåne. Man mente, at månen var skyld i visse sindslidelser, som opstod, når månens stråler ramte jordens overflade.

Derudover stammer det engelske ord ’lunatic’ (galning) og ’lunacy’ (sindssyge) fra det latinske ord for måne 'luna'. Forestillingen om månesyge er i et vist omfang bevaret i folketroen. I dag er der især mange, der forbinder fuldmåne med søvnløshed og søvnproblemer.

 

 

Schweizisk studie: Fuldmånen har ingen påvirkning på din søvn

En stor schweizisk undersøgelse afkræfter myten om, at vi sover dårligere ved fuldmåne. Studiet er fra 2015 og blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Sleep Medicine.

Mens studier i årenes løb har hentydet til, at månen kunne have en lille indvirkning på din nattesøvn, så slår dette studie fast, at månen ikke har betydning for kvaliteten af din søvn.

Forskerne bag studiet fandt nemlig ingen evidens for sammenhæng mellem kvaliteten eller længden af vores søvn og månen – uanset om den er ny, tiltagende eller fuld.

 

Hvorfor sover jeg dårligere, når der er fuldmåne?

Selvom nogle forskere slår fast, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem fuldmåne og kvaliteten af din søvn, så kan månen måske have en lille betydning alligevel.

Det er nemlig sådan, at månen lyser kraftigere, når der er fuldmåne. Mennesket er meget påvirket af netop lys, og den smule kraftigere lys som månen udsender kan betyde, at du sover en smule dårligere.

Før i tiden var mennesket langt mere påvirket af lys end vi er i dag. Med udviklingen og forbruget af elektricitet bliver vi mere resistente overfor lys.

Har du problemer med at sove, når der er fuldmåne, så anbefaler vi, at du forsøger at lukke så meget lys ude som overhovedet muligt fx med et effektivt mørklægningsgardin.

Hvor meget søvn skal man have?

Har du svært ved at sove? Find ud af hvor meget søvn, du skal have for at føle dig veludhvilet om morgenen og klar til at gå i seng om aftenen igen.

Andre faktorer, der gør, at du sover dårligt

Vi har alle sammen prøvet at ligge søvnløse i sengen. Vi vender og drejer os i en uendelighed blot for at konstatere, at det er svært at falde i søvn. Selvom det er ganske naturligt at have svært ved at sove i perioder, så er det frygteligt irriterende.

Der er mange faktorer, der kan gøre, at vi sover dårligt engang imellem. Selvom nogle med garanti vil fastholde deres overbevisning om, at månen påvirker deres søvn, så skal man med stor sandsynlighed lede efter andre begrundelser som fx:

  • Du tænker for meget på alt det, du skal nå.
  • Du tænker for meget på arbejdet/studiet.
  • Du har taget en middagslur.
  • Din hjerne er overstimuleret.
  • Du har indtaget koffein eller tobak for tæt på sengetid.
  • Dit soveværelse er for lyst.
  • Du har problemer med at opretholde en god søvnrutine.
  • Du har spist for meget.
  • Du har spist for lidt.
  • Du er stresset.
  • Du bliver forstyrret.


Alle disse kan påvirke din søvn og kvaliteten heraf. Oplever du dog længerevarende perioder med dårlig eller ingen søvn, så kan det være en god idé at snakke med din læge, så din søvnløshed ikke går udover din livsglæde.

Tips til at falde i søvn

De søvnløse nætter kan virkelig trække tænder ud, og de har stor indflydelse på, hvordan vi har det dagen efter. Vi giver dig 10 gode råd til at falde i søvn, så du kan slippe for de søvnløse nætter.

Sov godt med hjælp fra Bilka.dk

På Bilka.dk vil vi gerne hjælpe dig med at få en godt nats søvn. Derfor kan du her på vores webshop finde alt hvad du skal bruge, når Ole Lukøje kommer på besøg.

Vi har bl.a. et bredt udvalg af senge og madrasser, som sikrer, at du ligger godt og trygt. Derudover kan du finde bløde puder og varme dyner, så du kan putte trygt i sengen. Er du på udkig efter dyner til de mindste, så har vi selvfølgelig også et udvalg af baby- og juniordyner.

For at sikre den mest optimale søvn – og sørge for, at du ikke bliver forstyrret af det skarpere lys fra fuldmånen – så kan du også finde diverse mørklægningsgardiner på Bilka.dk.

Se vores relaterede produkter

Guides til senge

Du sover næsten en tredjedel af dit liv. Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at have den rigtige seng. Sengen er fundamentet til en god nats søvn og netop derfor kan du findes vores senge-guides her. Vi hjælper dig med at finde den helt rigtige seng, til en super skarp pris.

Vælg den rigtige dyne

En god dyne er uundværlig i jagten på den gode og behagelige nattesøvn. I guiden kan du blive klogere på de forskellige dynematerialer, og finde den der passer bedst til dine behov.

Søvn Univers

På Bilka.dk har vi samlet en række guides til dig der gerne vil optimere din søvn og sove endnu bedre om natten. Du kan bl.a. læse om hvordan du vælger den rigtige seng og hvorfor du måske har problemer med at sove når der er fuldmåne.