Sådan samler du din AL-KO plæneklipper

Tips og vejledning til, hvordan du samler din AL-KO plæneklipper

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

 

Har du købt en ny plæneklipper fra AL-KO? Så kan vi hjælpe dig med, hvordan du samler den, så du kan komme hurtigt i gang med at slå det lange græs.

Sådan samler du din plæneklipper

I videoen forklarer og vejleder Mads dig i, hvordan du samler din nye plæneklipper fra AL-KO. Start gerne med at tage alt ud af pakken og læg indholdet ud, så du har et overblik over alle delene til plæneklipperen.

Nedenfor får du et overblik, hvilke emner videoen indeholder, så du kan følge med i videoen:

  1. Introduktion og udpakning af dele (00:00).
  2. Samling af græsopsamler (00:21).
  3. Montering af bagklap (02:07).
  4. Montering af styr (03:15).
  5. Montering af bageste del af styr (04:10).
  6. Montering af holder til startsnor (04:45).
  7. Montering af gasregulator - findes kun på nogle modeller (05:02).
  8. Sæt startsnor på plads (05:54).
  9. Montering af græsopsamler (06:19).


 

Tips til samling af plæneklipper

  • Sørg for, at begge huller på græsopsamleren passer sammen, inden du begynder at skrue.
  • Sørg for, at fjedren vender rigtigt, når de skal monteres på bagklappen.
  • Giv gerne styret lidt olie, eller sulfo, for at få det til at glide nemmere, når det skal monteres.
  • Husk at sikre dig, at der er hul i styret, så du ikke skruer skruen ind i metallet.
  • Når du skal montere bageste del af styret, skal du holde styr på alle kablerne, så de ikke ødelægges.