Helgrillet minigris i burger med coleslaw
6 personer
Hvis du skal holde den helt store grillfest, så kan du være sikker på, at en helgrillet minigris nok skal imponere dine gæster. Kødet bliver enormt saftigt, og opnår den helt rette BBQ-smag, når du krydrer med Traeger rub, og til sidst pensler med BBQ-sauce. Her kan du i sandhed vise, hvilken grillmester du er.
Grilludstyr: Marinadepensel
Grilltid: 4 timer
Køkkentid: 1 døgn til saltlage
Grillgrader: 140°/200°C
Træpiller: Hickory
Ingredienser
1 minigris 7-10 kg (evt. saltet)
400 g salt (hvis den ikke er saltet)
1 bøtte Traeger Rub
1 flaske BBQ-sauce
Coleslaw:
1 spidskål
5 revne gulerødder
2 dl creme fraiche
1 dl mayonnaise
1 spsk. dijonsennep
Salt og peber
10 briocheboller
Køkken
- Drys salt over hele grisen. Lad den stå på køl i et døgn.
- Skyl saltet af med koldt vand, og tør den med køkkenrulle.
- Rids grisen og drys med Traeger rub over det hele.
- Lav meget tynde strimler af spidskålen (brug evt. et mandolinjern)
- Bland creme fraiche, mayonnaise, dijonsennep, salt og peber.
- Bland spidskålen og de revne gulerødder med dressing.
- Sæt coleslaw på køl.
Grill
- Indstil og opvarm grillen til 140°C.
- Fjern den øverste rist, så du har god plads i grillen.
- Læg grisen inde på risten og grill den i 3 timer.
- Skru grillen op på 200°C.
- Pensl grisen nogle gange med BBQ-sauce i løbet af den sidste time i grillen.
- Tag grisen af og grill briochebollerne i 3-4 min.
Anret
- Servér et stykke gris i en burger med coleslaw og lidt ekstra BBQ-sauce.