Smashburger med røgede løg
4 personer
Her får du en burger, hvor bøffen har fået en lækker stor stegeskorpe. Det giver både masser af smag, og sikrer at bøffen fylder hele bollen. Derudover laver vi det med røgede løg, som giver en dejlig afrundet BBQ-smag.
Grilludstyr: Stegeplade, grillbakke
Køkkentid: 10 min
Grilltid: 60 min
Grillgrader: 105°/220°C
Træpille: Hickory
Ingredienser
600 g hakket oksekød (18-20%)
4 briocheboller
8 skiver cheddarost
150 bacon
2 tomater i skiver
4 syltede agurker i skiver
3 løg i skiver
1 dl mayonnaise
Dressing:
1 fintrevet skalotteløg
5 stilke finthakket purløg
1 dl mayonnaise
2 spsk. ketchup
1 spsk. sød sennep
1 spsk worcestershire sauce
Salt & peber
Køkken
- Bland alle dele til dressing og sæt den på køl.
- Form fire lige store kugler til bøffer.
- Flæk bollerne.
- Fordel løgene på en grillbakke.
Grill
- Indstil og forvarm grillen til 105°C
- Sæt grillbakken med løgene på grillen og røg dem i ca. 30 minutter. Tag bakken af.
- Skru grillen op på 220°C.
- Læg en stegepande/plade på grillen og opvarm den i 5 min.
- Steg først baconskiverne på stegepladen og læg dem dernæst til side
- Læg bøfferne på stegepladen og mas dem helt flade med en palet. Lad dem stege i 5 minutter og vend dem. Steg dem yderligere i 3 minutter, og læg 2 skiver ost på hver bøf. Lad osten stege med i et par minutter.
- Læg bollerne på grillen og grill dem i et par minutter på hver side.
Anret
- Smør bunden af bollen med et lag mayonnaise og byg burgerne: Bøf med ost, bacon, agurk, tomat og røgede løg og afslut til sidst med dressing.
Velbekomme!