Varmrøget marineret laks
8-10 personer
Fisk og grill passer perfekt sammen. Her får du laks i en lækker marinade, som både tilfører en skøn farve samt en lækker sød og stærk smag. Passer perfekt som forret til en lækker grillaften.
Grilludstyr: Grillbakke
Grilltid: 40 -45 min.
Køkkentid: 2 timer
Grillgrader: 105°/180°C
Træpiller: Pecan
Ingredienser
1 hel lakseside skåret i 10-12 stykker
Marinade:
1 tsk salt
1 tsk pebermix
1 dl soja
1/2 dl brun farin
2 spsk. stødt fennikel
2 spsk. tørret dild
1 fed hvidløg, revet
2 cm revet ingefær
2 spsk. sesam
Frisk dild til servering
Køkken
- Bland marinaden.
- Læg laksestykkerne i et fad med kanter.
- Hæld marinaden over laksen.
- Stil den på køl i 1½ time.
- Tag laksen op af marinaden og skær den til, så den kan ligge på en grillbakke.
- Hæld marinade i en lille gryde.
Grill
- Indstil og forvarm grillen til 105°C.
- Sæt grillbakken med laksen på grillristen og grill den i ca. 30 minutter.
- Sæt samtidig den lille gryde med marinade ind på grillen og lad marinaden grille med.
- Skru grillen op på 180°C.
- De sidste 10-15 minutter pensles laksen med marinaden.
Anret
- Server laksen med lidt frisk dild samt salat og brød.