Bliv klogere på de forskellige grillmetoder med Weber
Sådan anvender du de forskellige grillmetoder på kul- og gasgrill
Saftig andesteg, luftige gulerodsboller, sprød pizza, mør oksefilet eller grøntsager med bid i. Det er maden, der afgør, hvilken af de fire grillmetoder du skal bruge. Grillmetoden er måden hvorpå du placerer briketterne eller kullene i din kulgrill, eller tænder brænderne i din gasgrill. Det kan enten være direkte varme, indirekte varme, cirkulær varme eller 50/50.
Hvad er direkte varme?
Ved direkte varme griller man direkte over kullene/brænderne. Med denne metode er varmen jævnt fordelt over hele grillen. Direkte varme er velegnet tilberedning af mad og små udskæringer i mindre end 20 min.
På kulgrill:
Fordel de varme briketter over hele kulristen – eller evt. ved hjælp af kulbakkerne.
På gasgrill:
Åbn låget, tænd for gassen og skru nu op for alle brændere.
På Weber Q®-serien:
Åbn låget, tænd for gassen eller sæt stikket i og skru nu op for alle brændere.
Læs mere uddybbende om den direkte metode i vores guide: Sådan griller du med direkte varme.
Hvad er indirekte varme?
Ved indirekte varme tilberedes maden midt på grillen, mens varmen (kullene/brænderne) er placeret i hver side af grillen. Maden ligger derfor ikke direkte over varmen, men bliver tilberedt af indirekte varme.
Denne metode er velegnet udskæringer som kræver en mindre direkte varmepåvirkning og en længere tilberedning (mere end 20 min.) - fx. stege, brød og kager.
På kulgrill:
Fordel de varme briketter i hver sin side af kulristen – evt. ved hjælp af kulbakkerne. Læg maden midt på grillristen, så den ikke ligger direkte over briketterne.
På gasgrill:
Åbn låget, tænd for gassen og skru op for de yderste brændere. På en grill med to brændere, skal du kun tænde den ene. Placér maden på risten, så den ikke ligger direkte over de tændte brændere.
På Weber Q®-serien:
Åbn låget, tænd for gassen og skru op for den yderste brænder - hvis din Q-model kun har én brænder, tændes den. Læg maden i en stegholder eller på en stegerist og placér den midt på risten.
Læs mere uddybbende om den indirekte metode i vores guide: Sådan griller du med indirekte varme.
Hvad er cirkulær varme?
Ved cirkulær varme placeres kullene rundt i kanten af grillen - som en cirkel. Med denne metode er varmen jævnt fordelt i hele kanten af grillen og maden tilberedes over en indirekte varme. Cirkulær varme er velegnet tilberedning af store stege og ved bagning af pizza.
På kulgrill:
Fordel de varme briketter i en ring rundt langs kanten. Placér maden midt på risten.
På gasgrill:
Brug den indirekte grillmetode i stedet.
På Weber Q®-serien:
Brug den indirekte grillmetode i stedet.
Læs mere uddybbende om den cirkulære metode i vores guide: Sådan griller du med cirkulær varme.
Hvad er 50/50-metoden?
50/50-metoden kombinerer den direkte og indirekte grillmetode - du griller altså både med direkte og indirekte varme. Med 50/50 er det kun halvdelen af grillen som tændes. På gasgrill er det kun brænderne i den ene side af grillen som tændes, og på kulgrill er det kun den ene halvdel af risten som fyldes med kul.
50/50-metoden er velegnet tilberedning der kræver både bruning og indirekte varme.
På kulgrill:
Fordel de varme briketter i den ene side af kulristen – evt. ved hjælp af kulbakkerne.
På gasgrill:
Åbn låget, tænd for gassen og skru op for brænderne i den ene side. Brun maden over de tændte brændere og flyt den derefter over i den anden side for at grille færdig.
På Weber Q®-serien:
Brug den indirekte grillmetode i stedet.
Læs mere uddybbende om den 50/50 metoden i vores guide: Sådan griller du med 50/50 metoden.
Tip til grillen!
Har du hældt de tændte kul/briketter i to kulbakker, er det nemt at skifte mellem direkte, indirekte og 50/50. Du bruger blot en grilltang til at flytte de varme kulbakker sammen inde midt på kulristen ved den direkte grillmetode, ud i hver sin side ved den indirekte grillmetode eller sammen ude i den ene side ved grillmetoden 50/50. Og endnu nemmere er det at tænde/slukke for brænderne i din Q® eller gasgrill.
Få flere gode grilltips og inspiration på Bilka.dk. Her på siden finder du et stort udvalg af grill og grilltilbehør fra mange anerkendte mærker, som bl.a. Weber.