Bilshampoo

Her på siden finder du et bredt udvalg af autoshampoo, der er yderst effektivt, når bilen skal gøres ren. Vi har bilshampoo fra kendte brands såsom SONAX, Alaska og Basta.

Lav din egen "vaskehal"

Med det rette udstyr i forhold til rengøringsmidler, voks, autosvampe og andet indenfor bilpleje-området, kan man sagtens selv rengøre sin bil lige så godt som en professionel.

Hvis man får gjort sin bil ren hos en professionel eller i en vaskehal, kan det nemt ende med at koste mange penge, men sådan behøver det ikke at være, hvis du gør det selv. Alle vores produkter kommer i god kvalitet og til rimelige priser, så alle kan få råd til at have en velholdt og flot bil, hvor lakken og ruderne skinner. Om det er olie, tjære, asfalt eller blot almindeligt snavs, du skal have fjernet fra bilens overflader, så kan du roligt bruge produkterne her fra siden.

 

Tips til valg af bilshampoo

Det er forskelligt fra person til person om man foretrækker den ene eller anden form for bilshampoo. Alt efter om du vasker din bil ofte eller ej, er der forskel på, hvad du bør gå mere efter end andet.

  • Vælg en drøj shampoo
  • Vælg PH-neutralt
  • Overvej shampoo med voks
     

Først og fremmest anbefaler vi, at du investerer i en bilshampoo, der er drøj nok til at skidt, olie, tjære, asfalt og lignende kan komme af, når du vasker bilen. Dog bør shampooen ikke være så hård, at bilens beskyttende lag som voks og lakforsegler forsvinder, så derfor anbefaler vi også, at du vælger en PH-neutral shampoo.

Står du dog i den situation, hvor din bils overflade allerede er en smule ubeskyttet og skadet? Så anbefaler vi, at du vælger en bilshampoo med voks, da du på den måde bedre kan beskytte din lak. Du kan også med fordel bruge bilshampoo med voks, hvis du er den lidt dovne type i forhold til at vokse din bil regelmæssigt. Det er ikke helt tilsvarende, men det kan hjælpe til, at din lak holder i længere tid.

Er du derimod god til at vokse din bil jævnligt? Så anbefaler vi, at du bruger en bilshampoo uden voks. På den måde kan du lettere se på vandperlerne, hvornår din lak skal beskyttes igen, da vandperlerne vil blive til større pytter. Bruger du derimod bilshampoo med voks kommer dette ikke til udtryk på samme måde.