Sådan maler du dine trævinduer

Tips til at male udvendige vinduer i træ

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om maling af vinduer


Trænger dine udendørs trævinduer til en kærlig hånd? Med en ny klat maling kan dine udvendige vinduer nemt komme til at se fine ud igen. 

I denne guide har vi samlet vores bedste tips til at give dine trævinduer nyt liv. På Bilka.dk finder du desuden et godt udvalg af maling velegnet til vinduer udendørs. 

Udendørs maling og træbeskyttelse

På Bilka.dk finder du et stort udvalg af udendørs maling og træbeskyttelse. Gå på opdagelse i udvalget, og find den perfekte maling til dit malerprojekt.

Gør dine trævinduer klar til maling

Inden du går i gang med at male dine udvendige trævinduer, er det vigtigt at gøre et godt forarbejde. Træværket skal være rent, fast, fedtfrit og tørt. Til at rengøre trælisterne på vinduerne kan du bruge algerens eller grundrens til træ. 

Afskallende maling, der ikke længere sidder fast på træværket, skal fjernes. Det kan du gøre med et skrabejern, hvorefter du sliber fladerne med fint sandpapir, så du bliver matte. Det vil få malingen til at hæfte bedre til træet. 

Når dine vinduer er rengjorte, og løstsiddende maling er fjernet, er du klar til at påføre en grundingsolie. Lad grunderen tørre til dagen efter. Det er nemlig vigtigt, at dit træværk er helt tørt, inden du begynder at male.
 


Brug en god maling til trævinduer

Maling af trævinduer kan både ske med oliebaseret, vandbaseret eller en blanding. Vælg en træmaling af god kvalitet, så du sikrer et holdbart resultat. Mal dine trævinduer af to til tre omgange. 

Det kan være en god idé at bruge en spids pensel til at male dine trævinduer. På den måde kan du nemlig bedre komme rundt i de små kanter uden at ramme vinduesglasset. Sørg desuden for, at der hele tiden er maling på penslen, når du maler. 
 

Undgå maling på ruderne

Du kan nemt komme til at male glasset på dine vinduer. Derfor kan det være en fordel at påføre UV-malertape langs rudernes kanter. UV-tape er malertape, der er beregnet til udendørsbrug. Kommer der alligevel maling på ruderne, kan du fjerne malingen forsigtigt med en glasskraber eller lignende. Fjern helst malingen samme dag.