5 gode råd til optænding og fyring i brændeovn

Sådan fyrer du bedre i din brændeovn

FAQ om optænding og fyring i brændeovn

 

En effektiv fyring i brændeovnen sikrer, at du får mest ud af dit brænde. Her kan du derfor læse om gode råd til effektiv fyring og optænding samt få tips til at få tørt brænde.

 

4 gode råd om optænding og fyring i brændeovn

  1. Tænd op fra toppen, så flammerne arbejder sig nedad. Brug Brug 1-2 optændingsblokke.
  2. Sørg for god lufttilførsel. Så længe flammerne er flotte gule, har du god lufttilførsel, men hvis de bliver blålige, skal du skrue ned for tilførslen.
  3. Sørg for, at brændet er tørt og at du ikke fyrer med for meget på én gang, hold dig til 2-3 brændestykker af gangen. 
  4. Den bedste forbrænding får du ved at fyre igen, mens der stadigvæk er kraftige gløder. 

 

Vores liste med gode råd tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning til god fyringsteknik, som du finder på Miljøstyrelsens hjemmeside. Der kan du læse endnu mere om de enkelte punkter.

 

Hvad skal du undgå, når du fyrer i brændeovn?

Nogle brændeovnsejere har påtaget sig den dårlige vane at ”fyre over” om natten ved at lukke ned for lufttilførslen. Det er en dårlig idé, da det soder og giver en uøkonomisk forbrænding. 

I stedet kan du vælge en brændeovn med fedtsten eller varmemagasin. Det holder bedre på varmen, når du er stoppet med at fyre.

 

5 tips til tørt brænde

Et af punkterne ovenfor er at bruge tørt brænde. Men hvordan sikrer du egentlig, at dit brænde er tilstrækkeligt tørt? Se 5 tips til tørt brænde nedenfor - og så kan du i øvrigt læse meget mere om korrekt opbevaring af brænde i vores brændeopbevaringsguide

  1. Dæk kun toppen af din brændestabel med en presenning eller sørg for, at det står under et halvtag, når dit brænde skal tørre. Træ har nemlig brug for luft for at tørre ordentligt.
  2. Den bedste tørreperiode for træ er fra april til september, hvis du opbevarer det udendørs.
  3. Du kan høre på træet, at det er tørt, hvis det giver en ’hul’ eller ’sprød’ lyd, når du banker på det.
  4. Tag træet ind mindst 12 timer før (og gerne mere), at du skal bruge det.
  5. Fyr ikke med behandlet træ eller drivtømmer.