Varmepumpe til sommerhuset

Varm sommerhuset op med en luft-til-luft varmepumpe

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Med en luft til luft-varmepumpe i sommerhuset, får du et smart alternativ til el-radiatorer. Det gælder både, hvis du bruger sommerhuset i vinterhalvåret, og hvis du bare vil holde det fugt- og frostfrit.

 

Hvordan virker luft til luft varmepumpe?

Princippet i en luft til luft-varmepumpe er simpelt. Ifølge Energistyrelsen tager en udendørs-enhed luften ind, trækker energien ud af den og omdanner den til varme.

En luft-til-luft varmepumpe bruger derfor udeluften til at opvarme det rum, varmepumpen er sat op i.

Du skal være opmærksom på, at en luft-til-luft varmepumpe ikke kan bruges til at varme dit brugsvand op.

 

Komfortabel temperatur i hele rummet

Selvom indendørs-enheden sidder i to meters højde, kan den sørge for en ensartet temperatur ved gulv og loft. Det kan give en øget komfort, da varmepumpen også kan være med til at holde den rette temperatur i sommerhuset.

 

Stå op til et varmt sommerhus

Hvis du bruger sommerhuset i vinterhalvåret, kører brændeovnen sikkert på højtryk. Men de fleste kender problematikken med at stå op til et iskoldt hus, fordi den er gået ud hen over natten.

På nogle varmepumper kan man sætte en timer, så varmepumpen går i gang på et bestemt tidspunkt. På den måde kan den varme et rum op, før du fx står op om morgenen.

Dog kan det være nødvendigt med andre varmekilder i andre rum, da varmen fra varmepumpen ikke kan nå ud til alle rum i hjemmet.

 

 

Hold dit sommerhus frostfrit med en varmepumpe

Selvom du ikke bruger sommerhuset udenfor sæsonen, er luft til luft-varmepumpen en god idé. Den kan nemlig sørge for at holde huset frostfrit i de kolde vintre. Samtidig er den varme luft med til at affugte huset, så du ikke lukker et fugtigt hus op, når foråret igen banker på.

Hvis du køber en luft-til-luft varmepumpe, der kan sikre en fast temperatur på +8°C, også kaldet sommerhusfunktion, kan du ifølge Energistyrelsen mindske risikoen for fugt og frost i dit sommerhus.

Du kan undgå frost og fugt i dit sommerhus om vinteren, hvis du har en varmepumpe, der kan indstilles til 8-12°C.

Derudover skal du også holde øje med varmepumpens nedre temperatur. For at varmepumpen kan klare den lange og kolde vinter, skal den kunne holde til f.eks. -10°C.

 

Varmepumpen skal monteres af en professionel

Ifølge lovgivning på området skal en varmepumpe monteres af en autoriseret kølemontør. På den måde kan du også sikre, at anlægget bliver monteret korrekt. På Bilka.dk kan du tilkøbe tilbehør og montering af din varmepumpe, så du er sikker på, at din varmepumpe bliver monteret af en professionel autoriseret montør.

Spar på strømmen i din bolig

Der er mange måder, du kan forsøge at minimere dit strømforbrug på. Hvis du gerne vil mindske dit elforbrug, har vi lavet en guide til dig med 8 tips, der kan hjælpe dig med at minimere det unødvendige strømforbrug.