Smarte brusekabiner og brusevægge i glas til badeværelset
Smarte brusekabiner og brusevægge i glas til badeværelset

Bruseafskærmning

En etablering af en bruseafskærmnig på dit badeværelse kan være en rigtig god idé. Det giver en god afskærmning, der sikrer dig mere privatliv og mindsker mængden af vand på gulv og vægge. Her på siden finder du alt i bruseafskærmninger og tilbehør dertil.

Kategorier

Hvilken bruseafskærmning bør du vælge? 

Der kan være flere overvejelser, der påvirker dit valg af bruseafskærmning, både rent praktisk og æstetisk. Det gælder typisk:  

  • Brusetype — Hvis du vil lave en indbygget bruseniche i et åbent design, er en fastmonteret brusevæg oplagt, mens et brusehjørne lader dig udnytte hjørnepladsen i badeværelset effektivt. Brusekabiner er oplagte til små rum, og badeforhæng passer godt til badekarret, eller hvis du allerede har en badeforhængsstang. 

  • Profiltype — Vælg mellem blankt eller mat finish i enten metal look eller sort, hvis du foretrækker en moderne og elegant æstetik. Alternativt kan profiler i hvid tilføje et lyst og friskt udtryk til dit badeværelse. 

  • Glastype — Transparent glas bevarer den rumlige fornemmelse på badeværelset, mens matteret glas giver mere privatliv og oftest er nemmere at holde pænt. Derudover er der blandt andet struktureret glas, som giver din bruseafskærmning et unikt og klassisk look. 

For at skabe den optimale bruseløsning bør du vælge bruseafskærmning, der bedst passer til dit badeværelses størrelse, layout og indretningsstil. 

 

Indret et indbydende badeværelse med stilrene bruseafskærmninger 

Hvis du vil indrette et moderne badeværelse med et industrielt touch, kan du med fordel overveje en brusevæg i New Yorker-stil, som vi har flere varianter af online. Et badeforhæng er oplagt, hvis du eksempelvis vil tilføje lidt liv og kulør til rummet eller fremhæve din unikke stil. Du finder masser af inspiration i vores udvalg.  

 

Sådan holder du din bruseafskærmning flot og ren 

Det er generelt en god idé at holde din bruseafskærmning så ren som muligt, da kalkrester har det med at sætte sig. Sørg derfor for at tørre glasset og profilerne af med en klud eller badskraber, efter du har været i bad. Til mere dybdegående rengøring kan du bruge kalkfjerner. Undlad her at bruge skuremidler eller grove svampe på glas og overflader i krom metal. Hvis du har et badeforhæng, kan du oftest blot give det en tur i vaskemaskinen.