Hvordan tager man screenshot på Mac?

Få hjælp til, hvordan du tager et screenshot på din Macbook eller iMac

FAQ - Ofte stillede spørgsmål til screenshot Macbook

 

Ønsker du at lære at tage et screenshot på din Macbook Pro, Macbook Air eller iMac? Så er du kommet til det rette sted. Som computerbruger er der mange kommandoer, der kan benyttes til den daglige gang i den digitale verden, men det kan være svært at huske dem alle sammen.

I denne guide præsenterer vi dig for tre forskellige måder, hvorpå du kan tage skærmbilleder på din Mac. Hver metode bruges til at tage forskellige slags skærmbilleder. Vær opmærksom på, at nedenstående tastatur kan se anderledes ud på nyere Apple modeller.

3 måder du kan tage screenshots på din Macbook el. iMac

Overordnet set er der tre måder, hvorpå du kan tage screenshots på din Macbook eller iMac. De er:

  1. Et skærmbillede af hele skærmen.
  2. Et billede af et udsnit af skærmen.
  3. Et billede af et vindue eller menu.

 

Ved at lære disse 3 kommandoer at kende, kan du nemt og hurtigt tage billeder af det, du har brug for på din Mac. Det kan være alt fra skolearbejde, diverse arbejdsopgaver, beskeder samt mails eller lignende, som du hurtigt skal have gemt på din computer.

 

 

Sådan tager du et screenshot på Mac

Hvis du ønsker at tage et skærmbillede – altså et billede af hele din skærm – skal du trykke på følgende taster og holde dem nede:

Shift + command + 3.

Dit skærmbillede vil fremgå i nederste højre hjørne i nogle sekunder. Skærmbilledet gemmes automatisk på dit skrivebord, hvor det fremgår som et lille billede i hjørnet, du nemt kan tilgå ved at trykke på det, og herved kan du også redigere i det.

 

 

 

Sådan tager du et billede af et udsnit af din skærm

Hvis du ønsker et skærmbillede, men ikke af hele skærmen – altså et udsnit af skærmen – gør du det ved trykke og holde nede på følgende taster:

Shift + command + 4.

En krydsmarkør vil komme frem, hvor du kan trække og udvælge det udsnit, du ønsker at tage et billede af. Når du spiller markøren, tages billedet. Billedet vil fremgå på samme måde som tidligere og arkiveres på skrivebordet, så du kan tilgå det og evt. redigere det.

 

 

Sådan tager du et skærmbillede af et vindue eller menu

For at tage et billede af et vindue eller en menu, skal du først og fremmest åbne det vindue, du ønsker at tage et billede af. Dernæst trykker du på følgende taster samtidig:

Shift + command + 4 + mellemrumstasten.

Du vil dermed tage et screenshot af et vindue eller en menu på din skærm. Som ved tidligere metoder vil billedet arkiveres på skrivebordet ligesom skærmbilledet og udsnittet.

 

 

Find din næste computer her på Bilka.dk

Hos Bilka.dk ved vi, at computere – PC såvel som Mac, bærbar såsom stationær – kan være en jungle at navigere i. Derfor finder du et solidt udvalg af computere fra anerkendte mærker, som du vil elske at bruge, hvad end det er til hverdagsbrug, skolearbejde eller andre situationer.

Se vores udvalg af computere