Sådan vælger du den rigtige bærbare computer

Få gode råd og vejledning til at vælge den bedste bærbar computer, der passer til dine behov

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

 

Er du i tvivl om, hvilken bærbar computer der egner sig bedst til dine behov? Eller synes du, det er en jungle at finde rundt i diverse tekniske specifikationer, skærmstørrelser, harddisktyper mv.? Så har vi hos Bilka.dk forsøgt at hjælpe dig her.

Denne guide hjælper dig på vej til at træffe de rigtige valg, så du ender med at få den computer, du har behov for. Du kan ydermere gøre brug af vores filtre på Bilka.dk for at frasortere de computere, som du ikke ønsker at se eller matcher dine behov.

1. Hvad skal din bærbar PC bruges til?

Det her er den første overvejelse, du skal have gjort på din rejse til at vælge din næste bærbare PC. Din brug af computeren har nemlig stor betydning for dit valg. Vi deler anvendelsen af PC op i tre grupper:

 

1. Let brug

Let brug omfatter en computer, der primært bruges til internet surfing, e-mails, sociale medier, lagring af billeder samt gængs organisering.

 

2. Almindelig brug

Du vil bruge den til at gemme og streame musik og film, samt til benyttelse af større skrivebordsprogrammer såsom Office-pakken med Word, Excel, PowerPoint osv.

 

3. Krævende brug

Du vil gerne bruge den til multitasking af flere tunge programmer inden for videoproduktion, grafik, fotoredigering samt spil og gaming.

Hvis du skal bruge en bærbar gamer computer, skal du være opmærksom på, hvad du investerer i. Her er det en fordel med en computer med højere skærmopløsning, en hurtigere processor, flere RAM, større harddisk eller et dedikeret grafikkort.

I videoen nedenfor kan du høre mere om, hvordan du finder en bærbar computer, der passer til dit behov. Det er vigtigt at blive klogere på dit behov, for det har stor indflydelse på dit endelige valg.

2. Hvilken skærmstørrelse har du brug for?

Generelt anbefaler vi en max størrelse skærm på 15,6", hvis den bærbare computer er tiltænkt studiet, da den egner sig godt til at lægge i tasken og tage med på farten.

Dog skal du typisk op i en større model, hvis du ønsker at finde den gode gaming bærbar. Jo større skærmen er, jo bedre bliver det at multitaske med flere programmer. Samtidig bliver din bærbar computer dog også tungere og større og derved tungere at slæbe på.

 

13,3" og 14" - Letvægts computer (under 1,5 kg)

Med en 13,3" og 14" skærm får du ofte en lav vægt med mulighed for et ultratyndt design. Denne størrelse er ofte meget populær blandt studerende og arbejdende, da den er nem at bære rundt på og passer i de fleste tasker.

 

15,6" - God oplevelse i flere timer (mellem 1,5-2,5 kg)

Med en 15,6" skærm får du en god størrelse skærm, der kan give en god oplevelse ved brug i flere timer i streg. Derudover får du et tastatur i fuld størrelse med numeriske taster, der kan give en mere ergonomisk tasteoplevelse.

 

17,3" - God computer til arbejde og gaming (mere end 2,5 kg)

Med en 17,3" skærm får du en stor skærm, der er behagelig at arbejde eller game på. Den egner sig bedst til skrivebordet, da den kan være stor og tung at have på skødet, og den kommer med et tastatur i fuld størrelse.

DEN STORE GUIDE OM PC SKÆRME

Det kan være svært at finde ud af, hvilken computerskærm du skal vælge. I denne guide kan du blive klogere på elementer som responstid, skærmopløsning og opdateringsfrekvens. Læs med og få hjælp til ar købe en computerskærm, der matcher dine behov. 

3. Hvilken skærmopløsning skal jeg vælge?

Derudover er det vigtigt at overveje skærmens opløsning. Skærmen på en bærbar følger de traditionelle opløsninger, du kender fra TV fra HD (High Definition) og op til Ultra HD.

Jo højere skærmopløsning, jo bedre er billedkvaliteten oftest, hvilket er en fordel ved bl.a. film, billeder og gaming. Her er det optimalt med et skarpt billede, der gør oplevelsen bedre.

 

Full HD – 1920x1080p

Full HD, 1920x1080p, er den typiske skærmopløsning i de fleste bærbare. Den kan derfor klare de mest nødvendige opgaver og aktiviteter.

 

QHD – 2560x1440

Med QHD, 2560x1440, får du en højkvalitets-skærm, som er oplagt til gaming, film og lignende grafikkrævende opgaver.

 

UHD/4K – 3840x2160p

UHD er en af de mere gængse skærmopløsninger. Den er udviklet til gamere og folk, som arbejder med billed- og videoredigering samt grafisk design.

 

 

4. Hvilken processor til en bærbar computer skal jeg vælge?

Bærbare findes i mange forskellige prisklasser. Disse afhænger i høj grad af processoren, der er det centrale komponent i computeren.

En processor er computerens hjerne. Sammen med computerens hukommelse afgør den f.eks., hvor krævende software du kan køre, hvor mange programmer du kan have åbne på samme tid, og hvor hurtigt disse programmer kører.

Vi anbefaler en bærbar med minimum Intel Core i3 eller AMD A8 processor, hvis du ønsker en bærbar, der kan udføre mange forskellige opgaver – og flere på samme tid. Det kan f.eks. være opgaveskrivning i Word og research på internettet samtidig med, at der afspilles musik.

Mindre processorer kan også klare langt de fleste opgaver. De kan dog begrænse dine muligheder for at udføre flere opgaver samtidig – f.eks. have flere browsere, Office-programmer og musik åbne på samme tid. Dette kan nemlig begrænse ydeevnen på din computer.

 

De forskellige processorer kan grundlæggende rangeres således:

  1. Intel Core i7 - Klarer alle opgaver uden problemer - også spil og videoredigering.
  2. Intel Core i5 - Klarer de fleste opgaver uden problemer.
  3. Intel Core i3 - Solid ydelse til at løse mange behov.
  4. Intel Pentium - Fornuftig ydelse, hvor du får meget for pengene.
  5. Intel Celeron - Egner sig bedst til computere til hverdagsbrug.


 

Du finder også processorer fra AMD, som rangeres således:

FX-serien:

FX-serien er AMD’s topmodel med en hurtigere quad-core processor. Den er oplagt til multimedieopgaver, gaming, grafik og lignende.

 

A-serien:

I denne serie er der forskellige modeller at vælge imellem. Fælles for dem er, at de er gode til generelle opgaver indenfor multitasking, video osv. A8 og A10 er desuden velegnet til gaming.

  1. AMD A10 - Klarer alle opgaver uden problemer - også spil og videoredigering.
  2. AMD A8 - Solid ydelse, der klarer de fleste opgaver.
  3. AMD A6 - Fornuftig ydelse og egner sig bedst til hverdagsbrug.


 

E-serien:

AMD’s E-serie er en processor på niveau med Intel Pentium og Celerion-processorer. Den er oplagt til basale opgaver som internet surfing, brugen af Office-pakken, musikstreaming samt e-mails.

 

 

5. Hvilken harddisk skal jeg gå med til min bærbar?

Man skelner mellem interne og eksterne harddiske, hvor vi i dette afsnit vil komme ind på fire forskellige harddiske. Valget af harddisk afhænger selvfølgelig af dit behov. Herunder følger de vigtigste kendetegn for de forskellige harddisktyper.

 

1. HDD (Hard Disk Drive) - Den klassiske harddisk

HDD er den klassiske harddisk, der ofte findes i store størrelser til opbevaring af mange filer.

 

2. SSD (Solide State Drive) - Lynhurtig opstart af computer

SSD er den nyeste type harddisk, der vinder mere og mere frem. Du får lynhurtig opstart af din bærbar og hurtig håndtering af programmer. En SSD findes i størrelsen 96-512 GB.

 

3. SSHD (Solide State Hybrid Drive) - Bedste er af begge verdener

SSHD er en kombination af HDD og SSD, som giver dig en hurtig disk, hvor dine data optager en lav mængde plads kontra kapaciteten samtidig med, at du får en hurtig opstarts- og responstid.

 

4. Flash - hurtig oplevelse

Flash minder meget om SSD og giver også en hurtig oplevelse. Her kan du dog hurtigt komme til at mangle lagerplads. Du kan dog kompensere for dette ved at købe plads i skyen eller med en ekstern harddisk.

6. Din bærbare computers interne hukommelse

RAM (Random Access Memory) bruges som din bærbars interne hukommelse til drift af åbne programmer og multitasking. Computerens RAM findes i mellem 2 GB og 32 GB:

  • 2 GB - Bruges kun til de mest basale opgaver.
  • 4 GB - God til hverdagsopgaverne og internetsurf, musik osv.
  • 8 GB - Stærk til multitasking og flere opgaver samtidig.
  • Over 8 GB - Perfekt til spil og de mest krævende opgaver.

 

Vi anbefaler, at du vælger en bærbar med minimum 8 GB for at sikre dig de bedste muligheder for både at køre store, krævende programmer samtidig med, at du er sikret de bedste muligheder for multitasking.

 

7. Hvad med din bærbars batterilevetid?

Mange søger en bærbar med en lang batterilevetid, så man ikke skal føle sig afhængig af en stikkontakt eller en powerbank, når man er på farten. Du skal med andre ord vælge en batteristørrelse, som passer til dine behov, og hvor ofte du bruger din PC hjemme.

Der er mange faktorer, som spiller ind, når det kommer til at opbruge din bærbars batterilevetid, såsom processorhastighed, skærmstørrelse, harddisk og evt. DVD-drev, samt antallet af programmer, du benytter samtidig.

Klassiske studiebærbare er som regel meget beskedne med deres batteritid, men batteritiden afhænger selvfølgelig også af, hvor meget du bruger computeren og hvad du bruger den til.

Gaming bærbare har ofte mindre batterier, da de er tiltænkt en mere fasttømret position og dermed kontinuerlig tilslutning af strøm for optimal performance. Samtidig kan deres kraftige hardware være lidt af en strømsluger.

Populære brands

Udforsk vores udvalg af computere