QLED vs OLED

Hvilket TV skal jeg vælge?

FAQ - Ofte stillede spørgsmål til QLED og OLED

 

TV teknologierne er i konstant udvikling. Det kan derfor være svært at finde rundt i de mange løsninger og holde sig opdateret på, hvilken model man skal anskaffe sig. når det gamle TV skal udskiftes.

I denne guide gennemgår vi to af de største hits indenfor TV teknologi – nemlig QLED og OLED. Her kan du blive klogere på de to teknologier, så du forhåbentlig kan finde det TV, der passer perfekt til dig og dit behov.

Der var engang – LED TV

For at kunne kommer nærmere ind på QLED og OLED, skal vi første have fat i deres forgænger. LED TV’et var startskuddet på dagens superslanke TV, og det erstattede det gamle LCD TV.

Billedet på et LED TV dannes af LCD-krystaller, og lyskilden er baseret på LED lysdioder, hvilket var med til at bane vejen til et tyndere design som vi kender det fra de moderne fjernsyn i dag.

På LCD TV sad belysningen oftest bagved panelet, hvilket gjorde skærmene tykkere. På LED TV sidder lysdioderne langs kanten af TV’et (Edge-LED) eller er fordelt over hele bagpanelet (Full Backlight).

LED TV er forholdsvis ukompliceret og kommer i dag i forskellige prisklasser, så der er noget for enhver smag. Her får du et TV, der er kendt for sin god lysstyrke og naturtro farver. Dog får du ikke samme sort-niveau med dette TV.

 

QLED - fantastiske farver

QLED er oprindelig udviklet af Samsung, men i dag arbejder andre producenter med de samme principper - dog under andre navne. Med et QLED TV er LED-bagbelysningen og LCD-krystallernes funktion blevet forfinet, så du opnår en helt fantastisk billedkvalitet.

QLED står for “Quantum Dot Light-emitting Diode”, og netop brugen af disse små ”dots” er med til at skabe mere kraftfulde og realistiske farver på dit TV. Et QLED TV er derfor i stand til at give dig det fulde farverum helt korrekt og med fuld brillans, uanset lysstyrke. 

Skal du bruge dit TV i et rum med meget lysindfald udefra eller direkte sol, så er LED eller QLED ofte at foretrække grundet den høje lysstyrke.

Med et QLED TV får du som forbruger altså et TV, der giver dig helt imponerende og fantastiske farver, der er med til at skabe endnu bedre billeder - også i rum med meget lysindfald.

OLED – det nye sort

OLED står for Organic Light Emitting Diode. Modsat QLED-teknologien, så udsender hver pixel sit eget lys. Dette betyder, at hver pixel også kan slukkes helt, så der slet ikke kommer noget lys. Det betyder, at du får et mere kontrastfyldt billede.

Det betyder at OLED TV’et har et bælgmørkt sort-niveau, som du ikke oplever med nogen anden teknologi. Sort-niveauet giver mere dybde i billedet. Dog skal du dog være opmærksom på, at lysoutputtet er mere begrænset.

Hvis du er ude efter det optimale sort-niveau, skal du derfor gå efter et OLED TV. Det er et perfekt TV til dig, der går op i detaljer og pixels.

Skal jeg vælge QLED, OLED eller noget helt andet?

De fleste fjernsyn i dag bygger på grundlæggende teknologier. LED, LCD, QLED samt OLED er de mest udbredte. Derfor er dit valg af TV en mere personlig præference. Faktorer som også kan spille en rolle er bl.a.:

  • Energibesparelse
  • Funktioner
  • Design
  • Lydkvalitet.

 

Om du skal vælge den ene eller anden TV teknologi, afhænger i høj grad af dit behov og dit budget. I vores guide til valg af TV vejleder vi dig, så du kan købe den model du får mest glæde ud af.

Vil du gerne opleve og se de mange modeller og de forskellige teknologier, så står vi også altid klar i vores varehuse, hvor du kan få hjælp og vejledning til køb af TV.