Spar på strømmen i din bolig
Vil du minimere dit elforbrug? Så læs med i denne guide
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Der kan være mange gode grunde til, at du gerne vil minimere dit strømforbrug. Uanset hvorfor, er der heldigvis mange tiltag, som du kan gøre brug af derhjemme, hvis du vil spare på strømmen.
Tips til at spare strøm
Vi har samlet et overblik med 8 konkrete tips baseret på Energistyrelsens råd, som kan hjælpe dig med at spare på strømmen. Vær opmærksom på, at disse tips kun er vejledende, og at dit elforbrug generelt afhænger af dit forbrugsmønster.
1. Skift til LED
Ifølge Energistyrelsen bruger en LED pære 4-5 gange mindre strøm, og de holder længere end halogen- og glødepærer. De kan holde mellem 10-15 år, så du undgår at købe nye pærer ofte. Derudover har LED pærer ingen opstartstid som fx sparepæren har, så derfor tænder den med det samme.
2. Trådløs lysstyring
Smart belysning lader dig fjernstyre dine lys, så dit lys aldrig er tændt, når du ikke er hjemme, fordi du har glemt at slukke det. På den måde kan du undgå, at lyset bruger unødvendig strøm, såfremt du husker at bruge din smart belysning optimalt.
3. Brug varmepumpe
En varmepumpe udnytter varmen fra fx udeluften eller jorden til at lave varme eller varmt vand til dit hjem. Ifølge Energistyrelsen er det et godt alternativ til andre opvarmningsformer, hvis du fx ikke har fjernvarme eller ikke vil bruge gas.
4. Sluk for ting, du ikke bruger
Energistyrelsen anbefaler, at du slukker for de ting, du ikke bruger, så de ikke bidrager til unødvendigt elforbrug. Et smart home lader dig styre dine elektroniske enheder, så du fx kan slukke diverse enheder helt, når du ikke bruger dem.
Smart plugs giver dig fx mulighed for at styre dine ikke-smarte enheder via en app eller fjernbetjening, når de er sat i et smart plug. Du kan også slukke for standby-tilstand på dine enheder og endda overvåge dit energiforbrug.
5. Brug solceller
Solceller er også en måde, du kan spare strøm på, da et solcelleanlæg producerer el via sollyset. Hvis du er interesseret i solceller, har Energistyrelsen lavet en guide til solceller.
Hvis du ikke er klar til at investere i et solcelleanlæg, kan du heldigvis benytte dig af mindre alternativer som solcellelamper. Du kan udnytte sollyset til at få lys i haven eller julelys i træerne ved at købe solcellelamper og solcellelyskæder, og de findes til både inden- og udendørs brug.
Solcellelamper og -lyskæder er ikke tilsluttet strøm og bruger derfor ikke elektricitet, så du kan stadig nyde den fine belysning i aftentimerne med ro i sindet.
6. Vælg produkter med et godt energimærke
Et energimærke siger noget om produktets energiforbrug. Det fortæller fx også noget om det årlige vandforbrug, tørreevne og støj, hvis det er relevant for produktet.
Gå efter den bedst mulige energiklasse, men vær opmærksom på, at der er forskellige anbefalinger afhængigt af produkt som fx TV, køleskab, vaskemaskine, osv. Anbefalingerne kan ses på Energistyrelsens hjemmeside.
7. Få hygge og varme med en biopejs
En biopejs kan skabe hygge og afgive varme i et rum. Den kan dog ikke helt erstatte elvarme, fjernvarme eller andre varmekilder, men den kan måske bidrage til, at du kan skrue ned for varmen i et rum og tænde for biopejsen, så du stadig får en behagelig rumtemperatur.
8. Følg elprisen time for time
Ovenstående tips hjælper dig med at spare på strømmen, men du kan jo ikke rigtig lade helt være med at bruge strøm. Derfor er det sidste tip at overvåge elprisen. Hvis du har fast pris, er dette dog ikke relevant for dig.
Du kan overvåge elprisen i løbet af dagen, time for time, så du fx kan vaske tøj eller tænde for opvaskemaskinen, når strømmen er billigst.
Følg elprisen på diverse apps og hjemmesider eller på dit elselskabs hjemmeside. Nogle af de mest populære apps til at se elprisen og følge dit elforbrug er Min Strøm og Watts.