Find den bedste gamer PC til dig

Sådan vælger du gamer computer

FAQ - Ofte stillede spørgsmål til gamer computer

 

Når du skal finde den bedste gamer PC, er nøgleordet “behov”. Der er nemlig et hav af computere, grafikkort og processorer derude, og hvis du ikke finder frem til netop dén, der matcher dine behov, kan du nemt komme til at købe en for dyr, for langsom eller for gammel model.

For at få hjælp til at finde en god gamer computer, kan du læse vores guide til den bedste gamer PC og finde frem til en computer, der passer til netop dine behov.  

Hvad skal du bruge din gamer computer til? 

Spiller du Sims? Er du og dine venner optaget af Minecraft? Eller er det et af de helt nye spil, der fylder på harddisken? Når du skal købe den bedste gamer PC, skal du først og fremmest finde en model, der kan opfylde samt passe til dine krav og behov.  

Selvom du har et yndlingsspil lige for tiden, ved du sikkert, at det hurtigt kan ændre sig. Det samme kan spillets krav, hvis der kommer en toer og en treer.

Spil bliver nemlig mere krævende hele tiden, så det kan være vanskeligt, hvis du vil finde den bedste gamer PC til ét bestemt spil. Start derfor med at tænke over, hvad dine behov generelt set er på gamer PC’en.

En tommelfingerregel er, at jo nyere computer du køber, jo mere fremtidssikret bliver du. Den kan køre større spil, så selvom dine spil ændrer sig og kræver mere af grafikkortet og processoren, så har du et godt forspring med en computer, der er up-to-date og har god plads.

 

 

Dét skal du være opmærksom på 

Skal du købe den bedste gamer PC til dig selv eller give den i gave? Uanset hvem der bliver den glade ejer, så er der forskelligt hardware, du kan tjekke op på for at være sikker på, at du får den rigtige gamer computer med i handlen. 
 

Grafikkortet  

Det er vigtigt at købe en gamer PC, hvor grafikkortet kan følge med dine spil. Grafikkortet, også kaldet GPU, er nemlig dén del af computeren, som hjælper din gamer computer med at beregne billederne, som vises på skærmen.  

  • Spiller du meget krævende spil, eller skal din gamer PC kunne trække VR? Så skal computerens grafikkort have en stor processorkraft - faktisk syv gange så kraftig, som traditionelle 3D-apps og spil kræver.  
  • Spiller du mindre krævende spil? Så behøver du ikke være særligt fokuseret på grafikkortet og dets processorkraft. Her vil de fleste nyere computer kunne køre spillene.  
     

I forhold til grafikkortet på din gamer PC, så skal det altså kunne trække det, dine favoritspil kræver. Ellers får du en mindre god gamer-oplevelse. En super god spiloplevelse er selvfølgelig en af de vigtigste ting, hvis man bruger sin fritid på gaming.

Den store guide om PC skærme

Det kan svært at finde ud af, hvilken computerskærm man skal vælge. I denne guide gør vi dig klogere på elementer som responstid, skærmopløsning og opdateringsfrekvens, så du bedre kan vælge din nye PC skærm.

 

Harddisken 

Harddisktypen er altafgørende for, hvorvidt din gamper PC kan yde sit bedste under spillet. Harddisken står nemlig for computerens langtidshukommelse.

Som tommelfingerregel er det derfor godt at gå efter en PC med både SSD- og HDD-harddisk. Allervigtigst er det med SSD-harddisken. Men hvorfor? 

  • En HDD-harddisk er det ældre, traditionelle ‘Hard Disk Drive’, som udgøres af en skive inde i computeren. I dag kan en computer med kun HDD-harddisk virke larmende, mere følsom og teknologisk udfordret. Du bør derfor ikke vælge en gamer PC, som kun har HDD-harddisk. 
  • En SSD-harddisk, også kaldet ‘flash’, har ingen skiver, der drejer rundt i harddisken. Da SSD ikke har bevægelige dele, gør det, at harddisktypen hurtigere kan bearbejde data, imens den er mere robust og pålidelig end HDD. 
     

Hos Bilka.dk anbefaler vi, at du som minimum køber en computer med både SSD- og HDD-harddisk, så du kan kombinere dem. Hvis du ikke vil gå på kompromis med gamer-oplevelsen, kan du holde dig til en SSD-harddisk - dog kan det gøre din gamer PC en smule dyrere.

 

 

Glem ikke RAM, tastatur og mus 

Uden RAM dur helten ikke. Eller du kan i hvert fald ikke gemme det, helten i spillet får gennemført. RAM er nemlig computerens korttidshukommelse - dér hvor programmer, data og information lagres, så computeren hurtigere kan få adgang til det.

Jo flere RAM, jo hurtigere kan spillet altså loade. Dog skal mange spil ikke bruge mere end 8 GB RAM, men vil du være på den sikre side, kan du opgradere til 16 eller 32 GB RAM. Det kan du altid gøre hen ad vejen, hvis behovet opstår.

Når der er styr på grafikkort, harddisk og RAM, er du godt på vej mod den bedste gamer PC til dig. Så mangler du bare det helt rigtige tastatur og gamer mus, der kan forbedre din præcision, hurtighed og give den bedste spiloplevelse.

Find den bedste gamer PC på Bilka.dk

Nu er du forhåbentlig blevet klogere på, hvordan du finder den bedste gamer PC for dig. På Bilka.dk kan du udforske vores udvalg af gamer computere og andet gaming udstyr, der kan forbedre din gamer-oplevelse, så du kan nyde at bruge tiden på at spille.

Elektronik universet

I vores store elektronik univers kan du blive meget klogere på bl.a. TV, mobiltelefoner og computere. I universet har vi samlet masser af guides, der giver dig råd og vejledning til, hvordan du vælger den bedste type elektronik for dig.