Hvad er en foodprocessor?

Bliv klogere på, hvad du kan bruge en foodprocessor til

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om foodprocessor

 

Der findes et hav af praktiske og smarte køkkenapparater, du kan få stor glæde af i køkkenet. Men alt hænger naturligvis sammen med, at du forstår, hvordan man bruger produktet. Det kan nemlig være svært at følge med, når der ofte bliver introduceret nye apparater, der måske kan gøre en forskel i dit køkken. 

I denne guide kan du få helt styr på, hvad en foodprocessor er, og hvad den overhovedet kan bruges til. Kender du ikke i forvejen til dette praktiske apparat, kan en helt ny verden nemlig åbne sig, når først du har lært alle de fordele, du får med en foodprocessor ved hånden. 

Populære foodprocessorer

Hvad er en foodprocessor? 

En foodprocessor er en form for elektrisk køkkenmaskine, der ved hjælp af forskelligt tilbehør kan gøre din madlavning nemmere og hurtigere. Tilbehøret til maskinen kan blandt andet være:  

  • Skæreskiver og knivblade 
  • Riveplader i forskellige tykkelser 
  • Dejværktøj, piskeris og folderedskaber 
  • Juicer til frugt og grønt 
     

Alt dette tilbehør giver dig mange gode muligheder for at lave god mad fra bunden. Om det er det søde eller salte køkken, du giver dig i kast med, er helt op til dig. 

Måske tænker du, at det lyder som om, at en foodprocessor kan nogenlunde det samme som en blender. Og det er også rigtigt. Men mens en blender udelukkende kan hakke, blende, mikse og knuse, så kan en foodprocessor også hakke, rive og skære. En minihakker kan også være at forveksle med en foodprocessor, men denne lille og smarte maskine kan udelukkende hakke i en meget mindre skala.
 

Hvad kan en foodprocessor bruges til? 

Men hvad kan en foodprocessor så egentligt? Spørgsmålet er nærmere, hvad den ikke kan bruges til. Alt efter hvor meget tilbehør du har, og hvor stor kapaciteten er, er det næsten kun fantasien, der sætter grænser med dette køkkenapparat. 

De forskellige knivblade, riveplader og skæreskiver kan skære dine råvarer på alverdens forskellige måder. Fra at hakke helt fint til at skære fine skiver – foodprocessoren klarer alle dine opgaver, der drejer sig om snitning, hakning eller udskæring. 

Har du derimod gang i søde opskrifter, kan det være, at du har mere gavn af et piskeris, dejværktøj eller et folderedskab. Her kommer det naturligvis an på, hvilken type dej du arbejder med. Skal du have foldet noget nænsomt ind i dejen, er det folderedskabet, der kan hjælpe dig – blandt andet hvis du laver mousser eller marengs. En pizzadej eller dej til hjemmelavet brød kræver derimod et dejværktøj. De kan nemlig klare både at blande ingredienserne sammen og ælte dejen helt uden, at du får ømme hænder og arme.

Køkkenapparater

På Bilka.dk finder du mange forskellige køkkenapparater til madlavningen. Vi har blandt andet airfryers, blendere og røremaskiner.

En verden af muligheder

Har du stadig brug for lidt mere inspiration til, hvad du helt konkret kan lave med en foodprocessor? For kan du virkelig bruge den til stort set alt? Det korte svar er helt enkelt – ja. 

Først og fremmest kan du hakke frugt og grøntsager. Skal du have hakket en helt masse grøntsager til en omgang chili con carne eller kødsovs, kan det hurtigt tage lang tid. En foodprocessor gør det nemt og hurtigt for dig.  

Du kan også blende dine supper, så de bliver helt lækre og cremede. Kigger du på lidt mindre portioner, kan du med det rette udstyr også fremstille saucer, dressinger og dips.  

Er du typen, der gerne vil lave maden helt fra bunden? Så kan du købe hele stykker kød for derefter at bruge din foodprocessor til at lave din egen hakkede fars. Så ved du helt sikkert, at der hverken er for meget eller for lidt fedt i din fars – og at der ikke er tilsat andet end kød.
 

Sådan vælger du den rette foodprocessor 

Synes du, at der er mange forskellige modeller at vælge imellem, når du kigger efter en foodprocessor? Så er der heldigvis hjælp at hente. Ved at stille dig selv et par spørgsmål, kan du nemt nå frem til netop den type, der passer bedst til dine behov. 

  • Hvilke funktioner har du behov for? 
  • Hvor stor en foodprocessor har du brug for? 
  • Hvor stærk skal foodprocessorens motor være? 
  • Hvor meget tilbehør, har du behov for? 
  • Hvor meget skålkapacitet har du behov for? 
     

Når først du har svaret på disse spørgsmål, har du faktisk allerede skåret alle de modeller fra, der ikke passer til dit behov. Så er det blot at vælge det design, det mærke eller den pris, der tiltaler dig mest.