Sådan vælger du den bedste tablet

Få hjælp til at vælge den bedste tablet for dig

FAQ - Ofte stillede spørgsmål til valg af tablet

 

Tablets har mildest talt taget verden med storm og er siden Apples lancering af iPad’en i 2010 blevet en fast del af manges hverdag. Overvejer du at investere i en tablet? Så er der faktisk mange muligheder at vælge imellem.

På Bilka.dk fører vi en lang række modeller fra nogle af de største tech-giganter såsom Apple, Lenovo, og Acer. Men hvilken skal du vælge? Det kan være svært, før du har fået afklaret dine behov.

I denne guide vil vi netop hjælpe dig med at få afklaret dine behov, så du vælger en tablet, der passer til dig. Her vil vi bl.a. komme ind på behov, styresystem, hukommelse samt adgang til internet. Men først vil vi lige definere, hvad en tablet egentlig er.

Hvad er en tablet?

En tablet er en kombination mellem en computer og en smartphone, som du kan betjene med fingrene eller en digital pen. En tablet har en praktisk størrelse, så du kan tage den med dig og altid have den ved hånden.

Den er et fantastisk supplement at have både til hverdagen, til arbejdet eller som underholdning, hvor den er nemmere at transportere end en bærbar og har en større skærm end mobiltelefon, hvilket gør den til en praktisk håndholdt computer.

Med en tablet kan du surfe på nettet, se film, bruge streamingtjenester, spille spil og tage noter. Ved flere modeller kan du også tilkøbe et tastatur, så det bliver nøjagtig som at sidde ved en computer - bare med en touch skærm.

Nu hvor vi har fået defineret, hvad en tablet er, vil vi komme ind på de 4 afklaringsområder, du skal have tænkt igennem inden dit køb.

Vores tablet mærker

1. Hvad skal tabletten bruges til?

Som allerede nævnt kan den bruges til hverdag, arbejde og underholdning. Dog er det ikke uden betydning, hvilken model du vælger. Du kan fx gøre dig den overvejelse, om du vil have den med på farten, eller om den primært skal bruges derhjemme.

  • Hvis du fx ønsker have den med på farten, vil en mindre model på 7-8” være oplagt.

  • Skal den derimod primært bruges hjemme, kan du sagtens have en større skærm.

Hvis du ønsker en tablet til børnene, kan du med fordel investere i en simpel model, så det ikke gør så ondt for pengepungen, hvis den skulle ryge på gulvet eller blive håndteret lidt hårdhændet.
 

2. Hvilket styresystem skal tabletten have?

På markedet hersker der 2 operativsystemer: Apples iOS og Googles Android, hvor sidstnævnte bliver brugt af flere producenter. Det er ofte en præference, hvad du foretrækker at gå med. Gå gerne ned i butikken og prøv de forskellige systemer, og se, hvilket du foretrækker.

Vi vil dog anbefale, at du vælger det styresystem, dine andre enheder har, såsom din smartphone, computer eller spillekonsol. De vil nemlig ofte kunne synkroniseres med hinanden, og du vil samtidig have kendskab til brugerfladen.
 

 

3. Hvor stor tablethukommelse?

Ligesom med en computer og en mobiltelefon er der forskellig harddiskkapacitet at vælge imellem. Hvor stor en kapacitet, du har behov for, kommer an på, hvad du skal bruge tabletten til.

  • Skal du blot bruge den til et par apps og streaming, behøver du ikke særlig høj kapacitet.
  • Hvis den derimod skal bruges til arbejde, eller du ønsker at have et bibliotek af billeder, videoer og film, skal du gerne ud i noget større.


 

4. En tablet med eller uden adgang til 4G/5G?

Alle tablets kan bruge Wi-Fi – nøjagtig som en computer – hvorved du kan surfe på nettet, streame film og lignende. Dette er fint, hvis du blot skal have tabletten derhjemme, hvor du altid har adgang til internet.

Hvis du skal have tabletten med på farten eller som underholdning til børnene, når I er ude, kan det være oplagt at investere i en tablet med adgang til 4G eller 5G. Dette kræver dog, at du har et data-abonnement hos et teleselskab.

 

 

Hos Bilka.dk har vi et stort udvalg af tablets og iPads

Uanset hvad dine tabletbehov er, eller hvilken model du ønsker at gå med, har vi på Bilka.dk et stort udvalg af tablets og iPads, der kan opfylde din ønsker for en moderne, håndholdt computer.

Vi håber, at denne guide har været behjælpelig med, hvilken tablet du skal vælge, så du ikke foretager et forhastet køb. På den måde undgår du at købe en tablet med funktioner, du ikke har brug for, eller en skrabet model, der ikke opfylder dine behov.

Du er desuden altid velkommen til at slå et smut forbi en af vores butikker, hvis du ønsker at se tabletterne i virkeligheden og prøve at holde og bruge dem, før du beslutter, hvilken du skal gå med.

Gå på opdagelse i vores tablet tilbehør