Tips til at finde en tablet til arbejde og studie
Sådan finder du den rette tablet, der matcher dine behov ift. studielæsning og arbejdsopgaver
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Der findes i dag en bred vifte af tablets, der kan dække forskellige behov. De kommer i forskellige størrelser, med forskellige funktioner og selvfølgelig i forskellige prisklasser. Men hvilke tablets er bedst, når det kommer til studiet eller arbejdet?
I guiden her vil vi komme ind på, hvad du skal kigge efter, når du netop er på jagt efter en tablet eller iPad til disse formål. Vi vil dog ikke pege på hvilken tablet, der er bedst til arbejde og studie, da der er forskellige parametre at tage højde for, såsom præferencer og pris.
Når du skal vælge en tablet til arbejdet eller studiet
Når du skal vælge en tablet til arbejdet eller studiet, er det en god idé at undersøge udvalget af tablets. Du skal nemlig vælge en model, der kan agere som en bærbar arbejdsstation, uden at du føler, at du går på kompromis med funktioner eller kvalitet.
Der findes mange valgmuligheder, som netop er produceret med henblik på, at du skal kunne bruge dem til arbejde. Nedenfor kan du læse de 5 kriterier, vi mener, du skal være opmærksom på, når du skal udvælge en tablet.
1. Størrelsen
Først skal du gøre op med dig selv, hvor stor tabletten skal være. Skærmstørrelsen har stor indflydelse på dit arbejde og tablettens funktioner. Jo større model du vælger at gå med, jo tungere vil den være og dermed mindre bærbar.
Hvis du arbejder du hjemmefra, kan du f.eks. vælge en tablet med en større skærm. Skal du derimod have tabletten med farten, kan det være en fordel at vælge en tablet med en mindre skærm, så du bedre kan transportere den og have den med i tasken.
Nogle har det svært med at arbejde på mindre skærme – og særligt når de kører tunge arbejdsprogrammer. Det er derfor en personlig præference, om du ønsker en stor eller en mindre skærm.
2. Valg af operativsystem
På Bilka.dk tilbyder vi tablets med Googles Android styresystem og Apples iPad med iOS styresystem. Her kan man ikke bare sige, hvilket system der er bedst. Det handler nemlig om dine præferencer og hvilke enheder du allerede ejer.
Vi vil fx råde dig til at vælge en iPad, hvis du allerede har en iPhone eller Mac, da Apples produkter kan synkroniseres med hinanden. Dette gør sig også gældende for Android enheder - men bare ikke på kryds og tværs af hinanden.
Der findes også tablets med Windows-system, hvor du kan arbejde i den velkendte Office-pakke, som er manges – herunder mange arbejdspladsers – foretrukne program. Det er derfor ideelt til en tablet, der primært skal bruges til arbejdet.
3. Lagerstørrelsen
Lagerstørrelsen bestemmer, hvor meget data du kan lagre på din enhed. Med en arbejds- eller studietablet er det derfor vigtigt at vælge en model med en rummelig lagerstørrelse, da der ofte skal gemmes mails, dokumenter og benyttes tungere programmer.
Nogle tablets giver mulighed for at udvide lagerpladsen med af SD cards. Hvis dette er en mulighed, vil det stå oplyst ved den pågældende tablet. Læs derfor grundigt om tablettens specifikationer, inden du køber.
Vi vil anbefale, at du vælger en tablet eller iPad med mindst 32 GB hukommelse med mulighed for lagerudvidelse med et hukommelseskort. Hvis der ikke er hukommelseskort, er det en god idé at gå efter en model med mindst 128 GB.
4. Wi-Fi og 4G/5G
Ligesom computere og mobiltelefoner benytter de fleste tablets W-iFi. Det er ikke alle, som kan tilgå mobilt netværk såsom 4G og 5G. Mobilt netværk kan være fordelagtigt, hvis du ønsker at arbejde på farten, hvor der ikke nødvendigvis er Wi-Fi til rådighed.
Med mobilt netværk vil du derfor ikke være afhængig af Wi-Fi for at komme på internettet, når du skal benytte visse apps eller researche online. Du skal dog være opmærksom på, at du skal have et data-abonnement hos et teleselskab for at kunne bruge denne funktion.
5. Batteriet
Ligesom med en mobiltelefon og en bærbar kan tablets have forskellig batteritid. Når du er på farten, er en lang batteritid essentiel, så du ikke skal være afhængig af en oplader og stikkontakt. Det kan være en afgørende faktor i dit valg af tablet til studie og arbejde.
Batteritiden kan variere alt efter brug, slid og hvor mange og tunge programmer du kører samtidig. Du kan ofte læse mere om batteritiden i produktets specifikationer, hvilket vi vil råde dig til. Vær opmærksom på, at jo større batteri, jo tungere og større vil tabletten som regel være.
Find din næste tablet hos Bilka.dk
På Bilka.dk har vi et stort udvalg af elektronik, og her er vores tablet-sortiment ingen undtagelse. Du ka' finde tablets fra velkendte producenter, så du kan finde den rette, der passer til dine behov – hvad end det er til studie, arbejde eller underholdning.
Husk også at tjekke vores brede udvalg af tablet tilbehør, så din tablet har det optimale udstyr, der er nødvendigt for, at du kan udføre dit arbejde på den.