Find den rette iPad eller tablet holder
Bliv klogere på de forskellige iPad og tablet holdere og find den rette for dig
FAQ - Ofte stillede spørgsmål til tablet holder
Mangler du en tablet eller iPad holder? Så er der nogle overvejelser, du bl.a. kan gøre dig, så du finder den rette for dig og dine behov. Det er nemlig vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser, før du køber holderen.
I guiden her hjælper vi dig med at vælge den rigtige iPad eller tablet holder, hvad end du skal bruge den i bilen, derhjemme eller til erhverv. Vi præsenterer dig for de forskellige muligheder, der findes på markedet, så du kan foretage et velovervejet og velinformeret valg.
Hvorfor investere i en tablet holder?
Den primære grund til, at folk investerer i en tablet holder, skyldes, at den gør det mere komfortabelt at bruge en tablet, fordi du slipper for at sidde med den fysisk i hænderne.
Du kan sidde eller stå mere bekvemt med både nakke, ryg og lænd, da du ikke skal kigge nedad. I stedet har du blikket mere naturligt fremad, så du ikke behøver at bøje i nakken.
Fælles for langt de fleste holdere til tablets er, at de er universelle. Det vil sige, at de passer til forskellige tabletstørrelser fra forskellige producenter, hvad end du har en iPad eller Android tablet.
Ved at investere i en stander eller holder til din tablet kan enheden bl.a. bruges som GPS i bilen, til at underholde børnene, når I er på farten, eller hvis du blot ønsker en mere behagelig måde at sidde med din tablet på.
Hvad skal iPad holderen bruges til?
Lige så vel som der findes forskellige tablets, findes der også forskellige tablet holdere. Du skal først og fremmest have klargjort, hvad din tablet skal bruges til, før du kan vælge en holder. Skal den f.eks. bruges som:
-
Underholdning til passagerne på bagsædet?
-
Navigation i bilens forrude?
-
En traditionel computer?
-
Digital kogebog til madlavning i køkkenet?
Uanset hvad du ønsker at bruge din tablet til, er det afgørende for, hvilken tablet holder du skal vælge. For der er nemlig forskel på, om du investerer i en bordholder, vægholder, bilholder eller gulvstander, da disse har forskellige funktioner og egenskaber.
Tablet holder til bilen
Mange investerer i en tablet holder, som skal bruges i bilen. Det er der mange fordele i, da du som chauffør af gode grunde ikke kan sidde med tabletten i skødet – og slet ikke under kørsel.
Her kan du enten bruge en iPad holder til montering med sugekop i ruden, så du kan bruge tabletten som GPS. Hvis du vil underholde passagererne med bl.a. film under længere køreture, kan du montere holderen på nakkestøtten med en klemme.
Hvis du køber en tablet holder til bilens forrude, er det vigtigt, at den ikke er i vejen for dit udsyn under kørslen. Overvej derfor, om der er plads til en tablet i ruden uden, at den er til gene for dig. Hvis der ikke er plads, kan du evt. bruge din smartphone i stedet.
Du kan også montere holderen på luftkanalen eller kopholderen, hvis du ikke vil have tabletten til at sidde i forruden. På den måde undgår du også, at den kommer i vejen for dit udsyn.
Tablet holder til bord
Hvis du ønsker, at din iPad skal agere som en computer, kan det være en fordel at have en tablet holder til bordmontering. Derved kan du have din tablet ved hånden i den højde, der er mest behagelig for dig.
En tablet holder til bordmontering kan fås med sugekop eller bordklemme, så du nemt og bekvemt kan rykke rundt på enheden efter behov. Den behøver derved ikke stå fremme hele tiden, men kun når du ønsker at bruge den.
Dette kan også være en smart investering til børnenes tablets, så tabletten er fasttømret ét sted. Derved kan du også minimere risikoen for, at den tabes.
iPad holder til væg
Med en holder på væggen kan du have tabletten til rådighed, så du undgår, at den f.eks. bliver snavset eller ryger på gulvet. Her vil der som regel blive brugt beslag til formålet, så den sidder ordentligt fast på væggen.
Der er mange situationer, hvor det kan være oplagt med vægbeslag til en iPad. Det kunne fx være på børneværelset, når børnene skal underholdes, men hvor du samtidig også har mulighed for at fjerne enheden, så du kan styre børnenes skærmtid.
Den kan også blive brugt i køkkenet, på badeværelset eller i værkstedet, hvis du f.eks. ønsker at høre musik. Hvis du søger et tablet beslag til baderummet, skal du være opmærksom på, om holderen er udviklet til den høje luftfugtighed.
Tablet stander til gulv
Det er også muligt at finde en tablet holder som gulvstander eller stativ, der kan give dig en god arbejdshøjde, hvis du ikke ønsker at sidde ned med din tablet.
Det er ikke så tit, at private brugere vælger at gå med denne løsning, men for mange erhvervsdrivende og butikker kan det være en oplagt mulighed, så kunder og gæster kan benytte tabletten.