FASTELAVNSDOGS

8 stk.

Chokolademousse

  • 150 g. mørk chokolade, smeltet
  • 1 æggehvide
  • 2 spsk. Sukker
  • 2 dl. piskefløde

Pisk fløden til flødeskum og stil til side.
Pisk æggehviden til stift skum og tilsæt sukker langsomt.
Pisk æggehvide og sukker i ét minut.
Vend chokoladen og æggemassen nænsomt sammen og vend til sidst med flødeskum.
Stil på køl i 30 min.

 

Hindbær “ketchup”

  • 125 g. friske eller frosne hindbær
  • 50 g. sukker
  • 2 spsk. vand

Kom alle ingredienser i en lille gryde og bring den i kog under omrøring.
Lad simre i 2 minutter.
Blend blandingen helt glat med en stavblender og sigt den.
Stil den på køl og lad hindbærsaucen blive helt kold.
Kom hindbærsaucen i en flaske med tud.

Anretning

8 stk. brioche hotdogbrød
Groftrevet ristet kokos
(Kokos ristes i en ovn ved 145 grader, til det er gyldent)
Kom en rund tyl i en sprøjtepose og fyld chokolademoussen i sprøjteposen.
Skær en slids i hvert brød og fyld moussen i med sprøjteposen så det ligner en Frankfurter.
Top med hindbær “ketchup”.
Drys med ristet kokos og server med det samme.