Mad til konfirmationen

Idéer til konfirmationsmenuen

Skal du holde konfirmation derhjemme eller i et lokale, hvor I selv skal stå for maden?

 

Dét mad kan I lave til konfirmationen

Det mest oplagte er at lave en buffet med diverse kolde salater og brød mm., så retterne kan laves dagen i forvejen. Så skal I ikke tænke på andet end at stille det frem på selve dagen.

Kød - fx steg - kan også sagtens laves dagen i forvejen og så lige varmes op i ovn inden servering - Hvis I da er et sted med ovn. Hvis ikke, kan I også tænke i kolde alternativer som for eksempel frikadeller, der ikke behøver at blive opvarmet, røget laks og måske en tærte med skinke. 

Har I nogen til at hjælpe jer eller er I mere til en større festmenu, der inkluderer varme retter, så se de lækreste opskrifter på en festmenu her.

 

Få maden leveret

I kan også gøre nemt for jer selv og få maden (eller noget af maden) leveret - for eksempel fra Bilkamadudafhuset.dk. Det er nemt, lækkert og til en god pris. Vælg mellem forskellige buffetter, menuer, kager mm.

Hvis I får en menu leveret, men stadig gerne vil lave lidt selv, kan det være en god idé at sørge for lidt snacks til velkomstdrinken - gæsterne er helt sikkert sultne! Og der går jo lige lidt tid, før alle er ankommet, har sat sig til bords og menuen serveres.

 

Snacks til velkomstdrinken

 

Canapéer med friskost og krebsehaler

Gæsterne kommer ofte fra kirken og ankommer ikke nødvendigvis på samme tid, og så er det godt at have lidt til den lille sult, som kan serveres sammen med velkomstdrinken.

(16 stk.)

  • 16 stk små sprøde canapé skåle eller krustader
  • 250 g friskost
  • ½ tsk finthakket rød chili
  • Saft og revet skal af ½ lime 
  • 32 stk krebsehaler i lage, drænet
  • 16 kviste frisk dild
  • Friskkværnet peber
  • Salt

 

Kom friskosten i en skål sammen med chili, saft og revet skal af lime i en skål. Rør massen sammen indtil den er helt glat. Smag til med salt og peber. Kom massen i en sprøjtepose fittet med en rund tyl. Sprøjt friskosten i de små skåle. Pynt med to krebsehaler på hver canapé og pynt med frisk dild. Drys til sidst med lidt friskkværnet peber. Server med det samme.

Du kan erstatte krebsehaler med andre lækre skaldyr, som rejer. Røget laks passer også glimrende til friskosten.