Sådan maler du påskeæg
Lav dine egne DIY påskeæg til hjemmet
FAQ - Ofte stillede spørgsmål om at male påskeæg
Skal I male påskeæg? Så læs med og se, hvordan I kan male æggene. I kan bruge nedenstående som inspiration til, hvordan I kan dekorere æggene. I kan dekorere æggene som kaniner eller med 'splatmaling'. Prøv jer frem og lad fantasien guide jer!
Det skal du bruge:
- Dekoæg eller pustede æg
- Pastafarve eller vandfarve
- Akrylmaling
- Tynd tusch
- Clips og snor til ophæng.
Tips til at male på æg
- Brug hvide æg som et blankt lærred for at få farverne til at stå klart frem.
- Anvend fine pensler til detaljeret arbejde for præcise og fine linjer.
- Lad hvert farvelag tørre helt, før du påfører det næste for ikke at tvære det ud.
- Afslut eventuelt med en klar lak for at beskytte dit kunstværk og give det glans
Ekstra tip! Afprøv forskellige metoder - du kan duppe maling på med en svamp, male med te eller frugtfarve, bruge glimmer, lime rulleøjne på æggene.
Sådan gør du:
Kanin æg:
- Bland en smule pastafarve i en skål med vand og vend ægget til det har den ønskede farve.
- Du kan også male på ægget med pensel og vandfarve.
- Lad ægget tørre helt.
- Tegn et ansigt på ægget.
- Sæt en snor i ægget eller brug det i en som servietdekoration.
Æg med splat-maling:
- Hæld en lille klat maling ud på en overflade.
- Gør penslen lidt våd og dyp den i malingen.
- Brug din finger til at sprøjte malingen på ægget.
- Prik hul i ægget og brug et lille ophæng eller en clips til at hænge ægget op. Du kan også lime en lille snor øverst på ægget.
- Hæng de fine påskeæg på en gren.
Påske krea