Se på Sankt Hans bålet
Se på Sankt Hans bålet

Sankt Hans-fest

Selvom Sankt Hans ikke altid har vejrguderne på sin side, er traditionen med at tænde bål og sende hekse til Bloksbjerg en af vores allerkæreste. Inviter venner og bekendte i alle aldre til at fejre midsommeren og de lange lyse nætter med god mad og fællessang omkring bålet.

Idéer til Sankt Hans festen

Vinen til desserten og kagen

Søde desserter går hånd i hånd med vin med sødme. Til de fleste frugttærter går du ikke galt i byen med Muscat eller Tawny Port. Sidstnævnte er også fin til mørk chokolade, marcipan og nødder. Og serverer du creme brulée, crepes suzette eller pandekager med is som finale på middagen, er en Sauternes, en Monbazillac, en Tokaij eller en Late Harvest fra Sydafrika gode bud. Se hele udvalget her.

Lav selv en heks til bålet

Med et par pinde, en nylonstrømpe, gamle aviser og nogle stof- og garnrester kan I nemt selv lave en heks til bålet. Bind pindene sammen, så de danner et kors, stop nylonstrømpen ud med avis eller stof, så den ligner et hoved, og lim garn på som hår. Sæt hovedet fast på pindene, tegn et ansigt og vikl stof rundt om pindene som tøj. Så er heksen klar til Bloksbjerg.

Stilrene bordkort

Med et hvidt stykke karton, en tøjklemme og en dymo-maskine kan du lave nogle superenkle og stilrene bordkort til aftenens fest. Lav også gerne nogle små koste som pynt af en pind, lidt grønt fra haven og et stykke snor. Det giver bordet et rustikt udtryk sammen med stentøjstallerkener og hel almindelige patentflasker.

Støbejern er et hit

På aftenen hvor vi sender hekse til Bloksbjerg, er det oplagt at sætte støbejern på bordet, så frem med de små skåle til snacks og lys og læg for eksempel også drikkevarer på køl i en stor ’heksegryde’ for at fuldende udtrykket. Har du ikke en stor gryde, kan en sort spand også fint bruges.

Lækker mad til Sankt Hans festen

Edamamebønne-dip

Edamamebønne-dip er perfekt til at dyppe både grøntsagsstænger og tortillachips i og passer godt i farven til midsommer, hvor alt er grønt. 

(Til 2-4 personer)

200 g edamamebønner uden bælg
1 fed hvidløg
1 tsk karry
4 spsk olivenolie
En håndfuld frisk basilikum
Saften af ½ citron
Salt og peber
80 g hakkede, røgede mandler
Grillede fladbrød skåret i passende stykker

Bring en gryde letsaltet vand i kog og blancher bønnerne i et minut. Lad bønnerne køle helt ned under koldt vand og lad dem derefter dryppe af i en si. Kom bønner, hvidløg, karry, olivenolie, basilikumblade og citronsaft i en blender og blend til en glat dip. Smag til med salt og peber. Kom dippen i en skål og drys med de røgede mandler. Server sammen med grillede fladbrød. Tilbered eventuelt også et flot fad med forskellige grøntsags-stave til at dyppe med.

S’more-tærte med mørk chokolade

Hvad er mere oplagt end at lave en tærte med brændte skumfiduser på toppen, når det er Sankt Hans? Prøv opskriften på Dittes S'more-tærte, der smager himmelsk af nødder, chokolade og skumfiduser.   

Kakaomørdej

125 g blødt smør
220 g hvedemel
70 g flormelis
30 g kakao
Et nip fint bordsalt
1 æg (str. M)

Bland det bløde smør med hvedemel, flormelis, kakao og salt mellem fingrene, til det ligner brødkrummer. Saml dejen med ægget. Stop med at ælte dejen, så snart den er ensartet. Dæk dejen til med husholdningsfilm, tryk den lidt flad og læg den på køl i 1 time. Ælt dejen kort igennem og rul den tyndt ud på et meldrysset bord. Sørg for hele tiden at flytte lidt på tærtedejen under udrulningen for at undgå, at den sætter sig fast på bordet. Fordel mørdejen i tærteformen og tryk den godt fast langs kanten. Afslut kanten pænt ved at trykke overskydende dej af. 


Chokoladeflan med peanuts

4 æg, str M
85 g lyst rørsukker
100 g smør
150 g god mørk chokolade 70%
50 g saltet peanuts

Pisk æg og rørsukker hvidt og luftigt. Smelt smør sammen med chokoladen i en tykbundet gryde ved lav varme til en jævn masse. Vend forsigtigt chokoladesmørret i æggesnapsen. Hak peanuts fint og vend i massen.

Fyld tærtebunden med chokoladeflanen. Bag tærten ved 190 grader varmluft i ca. 25 min. til chokoladeflanen har sat sig og føles fast i det.


I øvrigt

En håndfuld stor skumfiduser 
En håndfuld små skumfiduser

Dekorer tærten med skumfiduser. Sæt ovnen på 225 grill. Sæt tærten tilbage i ovnen i ca. 3-5 min. – hold øje med tærten hele tiden, så ikke den bliver sort. 

Sådan laves den fuldendte B52

 

En B52 kan brænde på toppen, så det er en oplagt drink at servere efter middagen eller omkring bålet.

(1 shot)
2 cl Kahlua
2 cl Bailey's
2 cl Cointreau

Hæld ingredienser i en efter en, slut af med Cointreau og sæt ild til toppen med en tændstik.

Se med, når Mathias laver et B52-shot, hvor de tre lag i drinken ligger helt perfekt.

Bordpynt til Sankt Hans festen

Download hekseskabelon

Pynt op med små hekse du selv har lavet til Sankt Hans festen. Udskriv blot skabelonen og så er du klar til at lave de flotteste hekse. Heksene giver en uhyggelig stemning til bordet. Du ka' downloade skabelonen her.

Forhekset bordpynt

Lav små heksekoste der pynter - og samtidig går rent ind hos de yngste. I kosten gemmer der sig nemlig en slikkepind. Vikl sort tape omkring slikkepindens pind. Dæk selve slikkepinden med bast og bind en snor om. Klip bastet til i toppen, så ’kosten’ er lige.

Invitation til Sankt Hans fest

Vi har lavet invitationen for dig - så du skal bare printe, udfylde og så er du klar til Sankt Hans-fest med masser af gæster. Du ka' downloade skabelonen til invitationen lige her.

Sankt Hans-bålet er oplagt til skumfiduser, snobrød og hygge

Står du for årets Sankt Hans fest? Der er muligvis ikke plads til en det helt store bål i haven til Sankt Hans festen, men der er stadig rig mulighed for en masse hygge i haven. Med et smart bålfad er hyggen sikret for både store og små. Lav snobrød eller rist skumfiduser over bålet for nem og lækker aftensnack - du finder selvfølgelig det hele i Bilka. 

Historien bag Sankt Hans

Sankt Hans markerer, at lyset vender, og det går mod mørkere tider. I gamle dage troede man, at sådanne overgange gav frit spil for overnaturlige kræfter, og derfor tændtes bål for at skræmme hekse og onde ånder væk. Traditionen med at brænde hekse på bålet ved midsommer er en tradition, der er kommet til meget senere.