Lav selv kreative kort med perler

Se hvordan du kan lave søde DIY julekort med perler

Står julen for døren, er der en masse kreative gør-det-selv projekter, du kan tage fat i for at gøre den søde juletid ekstra skøn og dekorativ. Du kan også bruge videoen som inspiration til kreative kort til andre anledninger.

I videoguiden herunder viser Sif Orellana dig, hvordan du nemt kan lave fine julekort med perlegaver. Du kan med fordel lave det som en juleaktivitet sammen med børn.

 

Sekundbeskrivelse:

  • 00:00: Lav julekort hvor du nemt kan inddrage børnene.
  • 00:10: Det færdige kort lavet med A5 papir.
  • 00:20: Du kan også købe dobbeltkortene færdige med konvolut.
  • 00:28: For at udsmykke kortet laver du perlegaver og skriver derefter det julebudskab, du har lyst til.
  • 00:38: Lav gaverne på perleplader i de farver, du har lyst til.
  • 01:00: Ved gavebåndssløjfen sættes den øverste perle lige over toppen af båndet, hvorefter de to næste perler sættes i mellemrummene skråt op til siden, og IKKE på en af stikkerne, da de så er for langt fra hinanden. 
  • 01:42: Dernæst puttes bagepapir henover, og de stryges så perlerne hænger sammen.
  • 01:50: Perlegaverne løftes herefter af, og der kommes lim bag på, hvorefter de sættes fast på det færdige kort.