Hvilken MTB skal jeg vælge?

Find den rigtige mountainbike, der passer til dine behov

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

 

Er du i tvivl om hvilken cykel du skal vælge, og er du faldet over den fantastiske mountainbike (MTB)? I denne guide hjælper vi dig med at vælge den MTB, der passer bedst til dig og dine behov, så du kan få godt gang i cykelglæden.

Mountainbikes kan være en jungle at finde rundt i. Derfor anbefaler vi, at du bruger god tid på at researche dine behov og de mange forskellige cykler, der findes. I denne guide vil vi give dig et overblik over nogle af de faktorer, vi mener er vigtige, når du skal købe en mountainbike cykel.

Hvad skal du bruge din MTB til?

Det er selvfølgelig vigtigt, at du overvejer, hvad du skal bruge din mountainbike til. Oprindeligt er MTB’en designet til at køre i skov og terræn, men på grund af cyklens høje komfort er den de seneste par år blevet populær som transportmiddel også.

Ved at få afklaret dine behov er den større sandsynlighed for, at du vælger den rette MTB. Derfor er det op til dig at beslutte, hvad du skal bruge din MTB til:

  • Skal den køre i skoven eller bruges som hverdagscykel?
  • Hvor meget vil du bruge den?
  • Hvilket terræn skal du køre i?

 

 

Mountainbike begynder eller erfaren?

Dit valg af mountainbike bør også afspejle dit ambitionsniveau – specielt hvis cyklen skal bruges som motion.

Har du allerede stiftet bekendtskab med en MTB, og vil du gerne tage dit niveau et skridt op, så kan det være en fordel at investere i en dyrere cykel. Er du derimod forholdsvis ny i MTB-verdenen, kan du sagtens investere i en billigere cykel, indtil du finder din kørestil og cykelglæde.

10 tips til bedre teknik på din MTB

Denne guide hjælper dig med at forbedre din teknik på din MTB, så du kan komme et skridt tættere på at blive skovens ukronede MTB konge.

Budgettet på din MTB

Når du skal investere i en ny mountainbike, er det selvfølgelig også vigtigt, at du overvejer dit budget. Hvis du skal bruge cyklen i skoven, er det også vigtigt, at du investerer i det rette tilbehør, så du får den bedste oplevelse med din nye cykel.

Mountainbikes kommer i mange forskellige prisklasser. Alt efter hvilke parametre du finder vigtigst, skal du selvfølgelig sætte dit budget derefter. Budget og kvalitet hænger ofte sammen, og disse to skal selvfølgelig matche dit ambitionsniveau. Sæt derfor et realistisk budget på dit køb.

Herunder kan du læse om nogle af de faktorer, vi synes, der er vigtige, at du tager højde for, og som samtidig vil have en betydning for prisen på din nye cykel.

 

Mountainbike stel

Stellet på din cykel har stor betydning, når du skal vælge MTB. Stellet har nemlig betydning for, hvordan du sidder, og hvordan cyklen reagerer i forskellige situationer og på forskelligt underlag.

Er du nybegynder har stellet ikke nødvendigvis den største betydning, men vil du gerne dyrke sporten yderligere, kan det være en fordel at sætte sig ind i de forskellige stel og deres betydning for din kørestil.

Hvilket cykelstel skal jeg vælge?

I denne guide kan du læse meget mere om de forskellige typer af stel som cykler laves i. Læs bl.a. om aluminium, carbon og stålstel, så du kan finde ud af, hvilket stel du skal vælge til din cykel.

Mountainbike forgaffel

Som udgangspunkt kommer mountainbikes med to typer af forgafler: fjeder-forgafler og luftforgafler. Vi anbefaler, at du investerer i en cykel med luftforgafler, da disse kan indstilles efter rytteren.

På den måde er der bedre respons mellem dig og cyklen. Det giver en bedre fordelen mellem din vægt, din kørestil og det terræn, du skal køre på.

 

Mountainbike gear

Det er enormt vigtigt at vælge et godt gearsystem, da belastningen på dette kan være stort, når du kører i terræn. Hvis du gerne vil undgå, at dit gear bliver skrattende og tøvende, skal du vælge en model, der kan tåle at blive brugt til de hurtige skift i skoven.

Når du kører i skoven, vil du ofte skifte gear hurtigt i tide og i utide. Mange vil også komme til at lave ”panik-skifte”, hvor man træder hårdere, mens der skiftes gear. Derudover er mudder og skidt hårdt ved din geargruppe.

Derfor er det vigtigt, du sætter dig ind i forskellige typer af gear – specielt hvis du gerne vil have endnu mere ud af din MTB-oplevelse.

 

MTB bremser

Det er selvfølgelig også vigtigt at vælge en cykel med gode bremser. Særligt når du kører i skoven eller andet terræn, er det vigtigt at have nogle gode bremser, der kan afhjælpe dig i farlige situationer. Vi anbefaler, at du bruger skivebremser, da de generelt er bedre til det hårde terræn.

Har du mulighed for det, kan det også være en fordel at investere i hydrauliske bremser fremfor mekaniske, da disse er bedre til at fastholde trykket ved nedbremsning.

Hvilken cykelbremse skal du vælge?

Du kan få cykler med forskellige bremsetyper. I denne guide gennemgår vi rullebremser, v-bremser, mekaniske skivebremser og fodbremser. Læs med og bliv klogere på, hvilke cykelbremser du skal vælge.

Hjulstørrelse MTB

Der findes forskellige hjulstørrelser, når det kommer til mountainbikes. De forskellige størrelser kan have stor betydning for din køreglæde, og derfor er det vigtigt at du vælger en størrelse der passer til dig. Du kan vælge disse størrelser: 26”, 27,5”, 27,5” og 29” .

Som tommelfingerregel kan man sige, at jo større hjul, jo bedre ruller den over forhindringer. En MTB med mindre hjul er dog mere agil og dermed også mere velegnet til tekniske sektioner.

 

MTB udstyr

Du kommer ikke udenom at skulle investere i noget godt udstyr til din MTB. En pumpe, et dækjern, lappegrej, ekstra slange og meget mere, er helt uundværlige, når du skal suse rundt på din mountainbike. Med det rette udstyr vil du opleve at din MTB-glæde vokser, og du får meget mere ud af oplevelsen.

Gør din mountainbike klar til en tur i det fri

Populært cykeludstyr

Sådan monterer du skærmsæt på din MTB

Med det rette skærmsæt beskytter du din MTB mod vand og mudder. Klik her for at følge vores enkle video om montering af for- og bagskærm på din mountainbike. 

Sådan samler du en MTB

Ønsker du at komme hurtigt ud i skoven på din MTB? Så har vi en nem guide, du kan følge til at få samlet din mountainbike hurtigst muligt.