Kettlebells

Kettlebells er smart træningsudstyr, der er med til at styrke hele kroppen – især de store muskelgrupper. Find dine nye kettlebells til hjemmetræningen i flere størrelser på siden her.

Kettlebells – et væld af træningsmuligheder

Øget muskelmasse, smidighed og bedre balance er blandt de ting, du kan opnå ved at bruge de populære kettlebells i din træning – så det er ikke uden grund, at de kan findes i langt de fleste træningscentre landet over.

Med kettlebells kan du lave forskellige øvelser til hele kroppen og særligt de store muskelgrupper som f.eks. ben og ryg. De funktionelle kettlebells er ikke forbeholdt fitnesscentret. Du kan købe dem hjem til stuen. På den måde kan du træne hjemme i stuen, når det passer dig.

En væsentlig fordel ved kettlebells er, at de ikke fylder alverden. Det betyder, at du let kan få dem af vejen – fx ved at sætte dem ind i et skab eller lægge dem under sengen, når du ikke bruger dem. En anden fordel er, at du kan variere din workout, da du kan lave et hav af forskellige øvelser.

  • Nemme at tage frem og lægge væk
  • Træn hele kroppen og flere muskelgrupper
  • Lav et hav af forskellige øvelser


Find de kettlebells, du skal bruge i dit helt eget hjemmetræningscenter her på siden. Vi har alt fra lette 4 kilos modeller til de helt tunge på 32 kg. Så her på Bilka.dk er der kettlebells til både dig, der gerne vil i gang med træningen og dig, der allerede er hærdet indenfor styrketræning.

Træningsudstyr

Udover kettlebells finder du selvfølgelig også en masse andet træningsudstyr på Bilka.dk. Vi har alt fra håndvægte til træningsbænke, der kan forvandle et rum i hjemmet til et lille træningscenter, som du kan bruge i dagligdagen.

Hvilken kettlebell skal jeg vælge?

Når du skal vælge en kettlebell, er det vigtigt at overveje din træningserfaring og dine mål. Hvis du er nybegynder, kan det være en fordel at starte med en lettere kettlebell for at lære teknikken, før du går videre til tungere vægte.

Erfaring og styrke spiller også en rolle – mere erfarne brugere kan med fordel vælge en tungere kettlebell for at udfordre deres styrke. Du kan altid gå op eller ned i vægt afhængigt af, hvilken del af kroppen du skal træne.

En god tommelfingerregel er at vælge en kettlebell, der er tung nok til at udfordre dig, men let nok til, at du kan opretholde korrekt form gennem hele øvelsen. Du bør også vælge en kettlebell, hvor håndtaget føles komfortabelt i dine hænder.

For nybegyndere kan en kettlebell på 8-12 kg være passende, mens mere erfarne ofte starter med 12-16 kg. Husk dog, at dette blot er vejledende – din komfort og teknik er afgørende. Det er vigtigt, at du kan mærke, at du løfter noget, men du skal også kunne udføre øvelserne hurtigt.

 

Husk teknikken med din kettlebell

En kettlebell ser simpel ud, men den åbner for et stort antal anvendelsesmuligheder. Sørg blot for at have styr på din teknik, så du ikke overbelaster ryg, arme eller ben. Kettlebells fås i forskellige størrelser, så du kan finde de vægte, der passer til dit niveau.

Så tag fat i håndtaget og kom i gang med at træne med din kettlebell. Det er både sjovt og styrkende for dig. Vælg gerne flere kettlebells, så du kan skifte, når du træner. På den måde kan du variere dine øvelser og vælge en tungere udgave i takt med, at du (forhåbentlig) får større muskelmasse.

Crossfit udstyr

Kettlebells er træningsudstyr, der ofte bliver brugt til crossfit. Er du helt vild med at dyrke crossfitness, så finder du selvfølgelig også andet udstyr på Bilka.dk, der kan give dig den fulde crossfit-oplevelse derhjemme.

4 gode kettlebell øvelser

Der findes masser af gode øvelser, du kan lave med en kettlebell. Træning med kettlebell er både sjovt og udfordrende, og du kan træne mange muskelgrupper med den. Nedenfor giver vi dig fire øvelser med kettlebell, som du kan lave derhjemme:

  1. Kettlebell swings: En klassisk øvelse, der træner hele bagsiden af kroppen, inklusive ryg, hofter og ben. Den kan også træne din eksplosive styrke og kondition.
  2. Goblet squat: Hold en kettlebell tæt til brystet og udfør en squat for at styrke dine ben, balder og core. Denne øvelse er ideel for både begyndere og erfarne.
  3. Kettlebell deadlift: En simpel, men effektiv øvelse, der træner ryg, ben og core. Løft kettlebellen fra gulvet med en lige ryg, og stræk hofterne fremad, når du står oprejst.
  4. Around the body: En anderledes øvelse, der træner skuldre, mave og core. Sving din kettlebell foran kroppen med højre hånd og tag imod din kettlebell med venstre hånd. Sving den bagom ryggen over i højre hånd igen.


Disse øvelser er blot nogle få eksempler på, hvordan du kan bruge din kettlebell til at træne hele kroppen. Uanset om du er nybegynder eller øvet, kan du tilpasse intensiteten af din træning ved at vælge den rette vægt og variation af øvelser.

 

Køb en eller flere kettlebells på Bilka.dk

Leder du efter en lettere eller tungere kettlebell? Så tjek udvalget her på siden. Når du har valgt de kettlebells, du mangler til din hjemmetræning, kan du bestille dem hjem online i dag. Når du handler online på Bilka.dk, får du altid ubegrænset returret. 

Er du på udkig efter andet træningsudstyr til træningen derhjemme, så finder du både mavehjul, sjippetov, træningsbolde og træningsmåtter i udvalget her på Bilka.dk. Så kan dagens motion nemt klares derhjemme.