Arrangér din egen havefestival

Sådan holder du den bedste fest med festival tema

FAQ om havefestival

 

Skal ferien afholdes derhjemme i år, og ønsker du at gøre den til noget særligt? Så kan du nemt og enkelt arrangere din egen havefestival sammen med dine venner, familie og kollegaer. Det er en oplagt mulighed for dig at benytte årets staycation sammen med dem, du holder af uden at forlade baghaven.

En havefestival minder utrolig meget om en havefest, men hvor man derimod forsøger at skabe stemningen og atmosfæren fra en af sommerens utalligvis af festivaler - dog uden de ildelugtende toiletter, den store menneskemængde samt den højlydte musik, du ikke kender.

Guiden her vil forklare, hvordan du kan arrangere din egen festival i haven, så du er klar på alt fra teltpladser og havespil til mad og god lyd.
 

 

Sådan gør du haven festivalklar

Når du har fået sendt VIP-invitationerne afsted og printet armbåndene ud, er det med at få købt ind, så ens festivalområde har alle de nødvendige pladser, som man kender det fra en traditionel musikfestival. Her tænker vi særligt på campen, spise- og barområdet, aktivitetspladsen og scenen – hver og en er essentielle for at sikre den gode festivalstemning.

 

Stemningen: Skab en feststemning

Man kommer langt med lidt pynt og festlige spil, når haven skal omdannes til en festivalplads. Se et udpluk af vores bedste produkter, når det kommer til udendørs festpynt og festspil her.

 

Find produkter

Festivalstemning

Campen: Få styr på telte, soveposer og liggeunderlag

Ingen festival uden camp-område. Din havefestival skal da heller ikke snydes for det helt unikke ved at være til én af de danske festivaler.

Lav derfor gerne forskellige, intime områder, hvor dine festivalgæster har rigelig med plads til at slå deres eget telt op, eller hvor du på forhånd kan stille en masse telte op og indrette dem med soveposer og liggeunderlag, så de allerede er klar til brug, når gæsterne ankommer.

Ønsker du at gå all-in kan du også investere i festivalstole eller borde, så de nemt kan flyttes rundt, og du kan skabe den helt rigtige stemning. 

Giv også gerne dit teltområde et sjovt, unikt og sigende navn, som det er tradition for ved almindelige musikfestivaler.

 

Spise- og barområdet: Server lækre drinks og god festivalmad

Mad og drikke er utrolig vigtigt ved en festivaloplevelse. Derfor skal du også sørge for, at der er noget lækkert at spise samt nogle skønne drinks og drikkevarer, så dine gæster ikke kommer til at mangle noget. 

Eftersom du er festivalarrangøren, bestemmer du, hvad der skal serveres. Ved nutidens festivaler kan det både være smagfulde gourmetretter med tilhørende siddepladser eller håndholdte street food-retter. Kun din fantasi – og kulinariske evner – sætter grænser for det, der kan serveres.

Ha’ derfor en rummelig køletaske eller køleboks klar, så dine gæster kan få kolde drikkevarer til at slukke tørsten med, eller tænd op for mini grillen, så du kan servere kulinariske oplevelser hvor som helst fra i din have.

Pssst. Gør dig selv en tjeneste og køb engangsservice. Det sparer dig tid og kræfter, når det kommer til rengøringen efterfølgende - og så undgår du samtidig at for mange glas eller porcelænstallerkner må lade livet. Og nå ja, så bliver drinksene bare lidt mere festlige med sugerør i...

Engangsservice

Har du styr på festivalens drinks?

Mangler du inspiration til at lave lækre drinks, du kan servere for dine gæster? Se alle vores drinksopskrifter, og imponer dine inviterede festivalgæster.

Aktivitetspladsen: Underholdende lege og sjove havespil

Festivaler er for voksne legebørn. Derfor skal du ikke holde dig tilbage med at komme på underholdende lege og sjove havespil, så I kan udfordre og konkurrere imellem hinanden og vinde præmier. Du skal ikke være bange for at gøre hele oplevelsen skør, finurlig og skæv – det er jo nemlig det, som festivaler er til for.

Særligt udendørs havespil som ringspil, kongespil, sækkeløb og petanque er yderst populære at spille, når vejret tillader det, hvor du kan arrangere din egen lille turnering imellem de deltagende. Husk også gerne en fodbold, så i kan finde på jeres egne lege, og find flere og forskelligartede spil, så der er noget for alle og enhver.

Scenen: God musik kræver god lyd

Det er musikken, som er omdrejningspunktet ved en festival. Her skal du derfor være sikker på, at du har investereret i god lyd og gode højtalere. I mange henseende vil det være en god idé investere i en trådløs højtaler eller en smart højtaler, så du slipper for bøvlet med ledninger og kan afspille fra en hvilken som helst Bluetooth-enhed.

Opsæt gerne et særligt sceneområde, hvor musikken er placeret, og som alle kan tilgå – men selvfølgelig kun hvis man er VIP og vil tæt på ”kunstnerne”. Lav gerne en oversigt over de kunstnere, som kommer og optræder, så alle har styr på, hvornår de skal hen til hovedscenen for at se deres yndlingskunstner optræde.

Selvom festivaler er kendte for deres vilde koncerter og gode lyd, som kan høres fra flere kilometers afstand, så husk, at dette trods alt ”kun” er en havefestival. Vis derfor hensyn til naboerne, og skru gerne ned, når det nærmer sig aftentimerne.
 


Hav gerne en overraskelse klar til dine festivalgæster

Vil du gerne gøre det ekstra spændende for dine gæster at deltage i din havefestival, kan du med fordel forberede en overraskelse. Her er det kun fantasien, der sætter grænser, så overvej om der er noget specielt, dine festivalgæster særligt godt kan lide.

Det kan være noget specielt musik, en ekstra sjov leg eller lille form for underholdning, der kunne komme til jer. En ide kunne for eksempel være at arrangere noget vandleg i haven og anskaffe en glidebane, hvor i kan lave nogle konkurrencer i sommervarmen. 
 

Køb udstyr til havefestivalen på Bilka.dk

Hvis du vil sikre en god havefestival, skal der være tjek på udstyret. Uanset om du mangler telte, soveposer, liggeunderlag eller højtalere, så kan du finde det hele på Bilka.dk. Udstyret vi forhandler er fra anerkendte mærker, der sikrer at kvaliteten på dit udstyr er i top, så du ikke behøver at bekymre dig.

Mangler du derudover at få styr på pynten, så i kan få skabt en ægte festivalstemning, eller at handle ind til god mad og drinks, så kan du gå i vores lokale varehus og få styr på det hele. Find alt campingudstyr til havefestivalen og skab gode minder lige i baghaven!

Skal du med til årets mange musikfestivaler?

Er en havefestival ikke helt nok, og har du besluttet dig for, at du skal med til årets musikfestivaler? Få styr på pakkelisten med Bilka og husk alt det nødvendige udstyr.

Guides til camping og telte

Skal du på camping eller telttur? Her på Bilka.dk har vi samlet en masse inspiration til ferier i det fri i vores Camping Univers. Få tips og viden om alt fra teltvalg og vandsøjletryk til pakkelister og regler for fri teltning i Danmark.