Sådan imprægnerer du dit telt

Alt om imprægnering og vedligeholdelse af dit telt

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om imprægnering og rengøring af telte


Har du købt dig et nyt telt? Så er det vigtigt, at du husker at vedligeholde det – både før, under og efter brug – hvis du ønsker at forlænge dets levetid. Et telts overdug er lavet i et vandafvisende materiale, som gør, at du kan holde dig tør inde i teltet, også selvom det styrtregner udenfor. Det er denne vandafvisende effekt i overdugen, du skal huske at vedligeholde.

Heldigvis findes der mange typer plejermidler til telte i dag, som selvfølgelig er at finde på Bilka.dk.

I denne guide vil vi komme med nogle anvisninger, som kan være gode at følge, da der er mange fælder, man nemt kan falde i, når det kommer til fx imprægnering, rengøring og vedligeholdelse af telte - og dette gælder ved brug af langt de fleste telte som lufttelte, glamping telte, tipitelte mv.
 

Vi vil gennemgå følgende i guiden her:

  • Før brug: Imprægnering af telt

  • Under brug: Beskyttelse af teltdug

  • Efter brug: Rengøring af telt
     

Før brug: Imprægnering af telt

Selvom mange telte har en vandafvisende materiale ved køb, kan det alligevel være en god idé at imprægnere teltet før brug. Hvis det er et gammelt telt, bør du ligeledes genimprægnere det for at forlænge levetiden. 

På Bilka.dk har vi teltimprægnering fra blandt andre Alaska og Outwell, som er utrolig brugervenlige og nemme at anvendte på både telte, markiser samt mange andre sejldugsmaterialer og farvefaste tekstilmaterialer.
 

Sådan gør du:

OBS. Nedenfor følger nogle overordnede og generelle guidelines - Du skal dog altid følge anvisningen på det produkt, du anvender.

  • På indersiden eller ydersiden: Du kan både vælge at imprægnere teltet udvendigt samt indvendigt. Hvis det har været i brug, giver det særligt god mening at imprægnere det på indersiden af teltdugen fremfor udvendigt. Der er nemlig større sandsynlighed for, at imprægneringen trænger bedst muligt gennem stoffet, da teltet sandsynligvis er renere på indersiden. 

  • Husk at tjekke vejrudsigten, inden du går i gang med imprægneringen, da teltet:

    1. skal være helt tørt, når imprægneringen påføres.

    2. skal tørre i nogle timer efter imprægneringen er påført. 

    3. skal imprægneres udendørs for at undgå at potentielle skadelige stoffer spredes indendørs.

  • Rengøring før imprægnering? Hvis teltet er nyt, behøver du ikke at rengøre det før imprægnering. Er telt brugt, er det vigtigt, at det er rent inden imprægnering - se vores anbefalinger til rengøring længere nede i guiden.
     

Udvalg af plejemidler til telte


Under brug: Beskyttelse af teltdug

Det vandafvisende materiale i teltdugen er forholdsvis skrøbeligt. Pas derfor på, hvordan du omgås teltet, især mens det er vådt, så du beskytter teltdugen og dens imprægneringen mod skader. Her kommer en liste over, hvad du skal være særligt opmærksom på:

  • Teltdugen kan ikke tåle sæbe af nogen art. Ikke under rengøring og ikke under andre omstændigheder. Så selvom det kan være fristende at smide det nyvaskede tøj henover teltryggen for at tørre, kan der sidde sæberester deri, som kan beskadige teltet og gøre det utæt.

  • Pas på med at røre for meget ved teltet i våd tilstand, da det kan skabe lækager. I det hele taget skal du være varsom med at stille noget op af dit telt, da det ikke er beregnet til at kunne holde til ekstra vægt, fx stole hvorved du kan risikere at beskadige dugen og gør den utæt.

  • Hvis det regner eller der er vådt tøj inde i teltet, kan der danne sig kondens på indersiden. Denne kondens er ikke det samme som, at teltet er utæt. Dog er det stadig vigtigt at slippe af med den fugt. Husk derfor at ventilere teltet ofte og lufte godt ud.
     

Efter brug: Rengøring af telt

Efter en god telttur kan teltet sagtens blive godt beskidt, og særligt hvis du har været i nærheden af havet, hvor det saltholdige vand kan medvirke til, at imprægneringen forsvinder. Så er det vigtigt, at rengøre telt og genimprægnere det efterfølgende.

Når teltet skal rengøres, er det vigtigt at huske på følgende:

  • Teltdugen kan ikke tåle sæbe af nogen art. Prøv i første omgang, om du kan nøjes med en blød børste til at børste det værste skidt af dugen. Hvis det ikke virker, så kan lidt lunkent vand måske gøre tricket. Skal der mere til, bør du anvende sæbefri rens, der er lavet til formålet.

  • OBS. Et telt må aldrig vaskes i en vaskemaskine, da hverken imprægneringen eller syningerne kan holde til det.

  • Når teltet er rengjort er det vigtigt, at det er helt tørt inden det enten genimprægneres eller Hvis teltet ikke er helt tørt, når du pakker det sammen, kan der opstå fugt og mug, og det er altså træls at opleve, når teltet findes frem igen. Derfor vil det også være en god idé at tjekke vejrudsigten, når du har planer om rengøring og imprægnering, så du sikrer, at teltet kan tørre inden sammenpakning. 

  • Hvis du mister eller beskadiger den medfølgende opbevaringspose, så vær opmærksom på, at pløkker, stænge, barduner samt andet tilbehør til telte ikke må pakkes sammen med teltet, da de kan beskadige dugen og lave huller.

Guides til camping og telte

Skal du på camping eller telttur? Her på Bilka.dk har vi samlet en masse inspiration til ferier i det fri i vores Camping Univers. Få tips og viden om alt fra teltvalg og vandsøjletryk til pakkelister og regler for fri teltning i Danmark.