Vandsøjletryk i telte

Hvad betyder vandsøjletryk? Og hvad skal du gå efter i et telt?

FAQ om vandsøjletryk i telte

 

Vandsøjletryk er det tekniske begreb, man bruger omkring teltes vandtætthed - i princippet også andre produkters vandtæthed, som fx regntøj og sko, men i denne guide fokuserer vi på telte. Mere præcist er det den mængde af vand – målt i millimeter – din teltdug kan modstå, før vandet vil bryde igennem.

 

Jo højere vandsøjletryk, desto mere vandtæt

Med andre ord jo højere tryk, jo mere vand kan teltet modstå. Et telt anses dog først for at være vandtæt, hvis vandsøljetrykket er over 1.500 mm. 

Herudover er der andre faktorer, der spiller ind i forhold til hvor højt vandsøjletrykket bør være for at have den ønskede vandtæthed. Og så er der i øvrigt mange andre elementer der afgør, hvorvidt teltet er vandtæt - Du skal eksempelvis være opmærksom på følgende:

 

Værd at vide om vandsøjletryk og vandtæthed i telte

  • Forskellige dele af et telt kan være lavet i forskellige materialer og have forskellige vandsøjletryk. Her er det relevant at vide, at oversejlet fx godt må have et væsentligt højere vandsøjletryk, da det er i direkte kontakt med vandet. Det samme gælder for bunden, som du både ligger og sidder på, hvormed du kan presse vand igennem.

  • Særligt når du skal campere eller på telttur i det fri i Danmark, Norge, Sverige eller et helt fjerde land, hvor regnvejr kan være hyppigt og kraftigt, er det essentielt, at du har et højt vandsøljetryk, hvis du gerne vil have en tør overnatning. Her kan det være en idé at kigge efter et telt med et oversejl på 3000 mm eller mere, mens bunden gerne må ramme de 10.000 mm. 

  • Det er ikke kun vandsøljetrykket, som afgør, om et telt er vandtæt. Du skal også være sikker på, at teltets konstruktioner og de anvendte materialer er gode nok til at holde stand i vind og vejr. Fx er det oplagt at kigge efter 'tapede syninger', da samlinger og syninger ofte er et sted, hvor der vil kunne snige sig vand ind. 

  • Det er også vigtigt, at du slår dit telt op korrekt, da det også kan påvirke vandtætheden, hvis det ikke er tilstrækkeligt opspændt, teldugene hænger, stoffet folder eller lignende. 

  • Herudover kan teltet slides over tid - det er derfor vigtigt, at du jævnligt imprægnerer det for at opretholde kvaliteten og vandtætheden. Læs vores guide til vedligeholdelse af telte.

 

Utæt telt eller kondens? 

Et telt med tapede syninger og et højt vandsøjletryk kan med stor sandsynlighed godt føles fugtigt indeni alligevel. Der er naturligvis risiko for, at der kan være utætheder, men det er også meget muligt, at der er tale om kondens. Kondens kan næppe undgås - der kan være fugtigt vejr, fugtig jord, fugt fra vores vejrtrækning inde i teltet osv. Derfor er god udluftning vigtig, hvis du vil mindske kondens. 

 

Filtrér efter vandsøjletryk

Her på Bilka.dk forhandler vi et hav af forskellige telte. Du finder diverse telttyper, små og store telte samt telte med forskellige vandsøjletryk. Vi har gjort det nemt for dig, så du på de enkelte sider kan filtere på blandt andet vandsøjletryk. På den måde får du vist netop de telte, der passer til dine behov. Se vores udvalg nedenfor og find dit nye telt på BIlka.dk.

Guides til camping og telte

Skal du på camping eller telttur? Her på Bilka.dk har vi samlet en masse inspiration til ferier i det fri i vores Camping Univers. Få tips og viden om alt fra teltvalg og vandsøjletryk til pakkelister og regler for fri teltning i Danmark.