Marinerede laks på grillen

3 måder til at marinere laks

I denne guide kan du læse og se, hvordan du marinerer laks på 3 forskellige måder. De forskellige marinader er super lette at lave og passer perfekt på en varm sommerdag. Grilltips hjælper dig med at lave lækker, grillet laks.

 

Det skal du bruge:

Laks

En frysepose

 

Til græskinspireret marinade

Saft og skal fra øko citron

1 fed presset hvidløg

1. spsk. tørret oregano

3 - 4 spsk olivenolie

Salt og peber efter smag

 

Til amerikanskinspireret marinade

2 spsk. balsamicoeddike

3 spsk. ahornsirup

1 fed hakket hvidløg

1 tsk. friske timianblade

Salt og peber efter smag

 

Til en sommerfrisk marinade

Saft og skal fra en appelsin

1 tsk friskrevet ingefær

1 spsk. friskhakkede korianter

Salt og peber efter smag

1 spsk acaciehonning

Du kan tilsætte 1 fed hvidløg, hvis du ønsker dette.

 

Sådan gør du

Uanset hvilken marinade du vælger, (eller om du skal prøve dem alle sammen), starter du med at blande de forskellige ingredienser i en skål.

Herefter lægger du laksen i en frysepose og kommer din marinade ned i posen sammen med laksen.

Sørg for, at marinaden er fordelt jævt rundt om laksen.

Herefter lukkes posen, og laksen lægges på køl i minimum en times tid. På den måde er du sikker på, at marinaden er trængt godt ind i laksestykket.

Når du griller laksen, er det vigtigt, de ikke får for meget. Sats på at give dem omkring 5 - 7 minutter på direkte varme. Bemærk at laksen kun skal steges på skindsiden.

 

Et lille tip

Mens laksen griller, kan du med fordel smide 2 halve citroner på grillen. Inden laksen serveres, kan du presse lidt citron udover, så den får en ekstra god smag.

Sekundbeskrivelse af video

00:00 - 00:18 : Introduktion til retten

00:19 - 00:49 : Græskinspireret marinade til laks

00:50 - 01:23 : Amerikanskinspireret marinade til laks

01:24 - 02:02 : En sommerfrisk marinade til laks

02:03 - 03:08 : Grillning af laks

03:09 - 03:28 : Servering

Grillopskrifter

Du kan finde flere grillopskrifter på Bilka.dk. Bliv inspireret af de mange skønne retter og grill alt fra flæskesteg til bananasplit.

TIPS OG TRICKS TIL GRILLEN

På denne side kan du læse vores tips og tricks. Du kan bl.a. finde hvordan du bedst rengører din grill, hvordan du hurtigst tænder op i den og meget mere.