Pølsehorn på grill

Du kan nemt og hurtigt lave pølsehorn direkte på din grill

I denne guides viser Grilltips dig, hvordan du nemt kan lave pølsehorn på grillen, som bliver et hit både hos børn og voksne. De vil være oplagte til bl.a. børnefødselsdage, madpakken eller som en snack. 

 

Det skal du bruge

 

Til dejen

3 dl. sødmælk

1 æg

0,5 dl. revet ost

1 spsk. tørret oregano

50 g gær

50 g rørsukker

80 g blødt smør

650 g hvedemel

Salt

 

Til pølsehorn

Pølser

Evt. barbequesovs eller ketchup

 

Sådan gør du

Lun mælken i en gryde, tag gryden af og tilsæt smørret, så det langsomt smelter ud i mælken.

Herefter skal du røre gæren ud i mælken sammen med ægget og rør det hele godt sammen. Tilsæt sukker og salt og rør igen grundigt.

Tilsæt melet lidt af gangen, til dejen har en passende glat konsistens og hænger godt sammen. Ælt herefter dejen kortvarigt i hånden til den er glat

Læg dejen i en skål, drys eventuelt lidt mel over, læg et klæde over og lad den hæve ved stuetemperatur i 15-20 minutter.

 

Efter dejen har hævet

Når dejen er klar, så ruller du den ud på et skærebræt.

Skær herefter dejen ud som en pizza, så du får små trekanter.

Læg pølsen ind i din dej og skær dejen til. På den måde får du ikke for meget dej, og der er dej til flere pølsehorn. Rul de små pølser godt ind.

Du kan overveje at putte lidt barbequesovs eller ketchup ind i pølsehornet, hvis du gerne vil lave et ekstra twist.

Pølsebrøddet kan nemt bages på en bage- eller pizzasten, men i videoen her, bliver de grillet på rist. Vær opmærksom på, at grillen skal have en ekstra hylde, hvis du vil bage dem på rist.

Bag pølsehornene i cirka 20 minutter og server dem.

Sekundbeskrivelse af video

00:00 - 00:22 : Introduktion til retten

00:23 - 00:44 : Introduktion til dejen

00:45 - 01:36 : Sådan laver du dine pølsehorn

01:37 - 02:43 : Pølsehornene bages på grillen og serveres herefter

Grillopskrifter

Du kan finde flere grillopskrifter på Bilka.dk. Bliv inspireret af de mange skønne retter og grill alt fra flæskesteg til bananasplit.

TIPS OG TRICKS TIL GRILLEN

På denne side kan du læse vores tips og tricks. Du kan bl.a. finde hvordan du bedst rengører din grill, hvordan du hurtigst tænder op i den og meget mere.