Svinekotelet med auberginemos

Server en saftig svinekotelet sammen med auberginemos og chimichurri

Svinekotelet er perfekt til grillen.

 Her har vi fundet en opskrift fra Char-Broil, hvor du med garanti får en super lækker og saftig svinekotelet, som du serverer sammen med chimichurri af tørrede tomater og bagt salvie.

Et lille tip er at have den rigtige tykkelse på koteletten. Det er afgørende for den perfekte stegning. Vi anbefaler en skæretykkelse på ca. 2,5 - 4cm.

 

Det skal du bruge

4 svinekoteletter med fedtkant (ca. 1,5 kg - vi anbefaler dem fra slagteren)

4 auberginer

1 bundt salvie (gerne med store blade)

 

Til chimichurrien

2 fed hvidløg

40 g bredbladet persille

2 limefrugter

60 g forårsløg

2 små chilier

Salt

Peber

150 g tørrede tomater i olie

 

Sådan gør du

Halvér auberginerne på den lange led og giv dem et tværgående snit på skæresiden.

Skæresiden saltes og olieres.

Grill auberginerne ved høj varme med skæresiden nedad.

Herefter færdiggriller du med i ca. 45 minutter på indirekte varme. Auberginerne skal vendes flere gange undervejs, til de er perfekt møre.

Skrab frugtkødet ud af auberginerne med en ske eller ryggen af en kniv. Hak det og smag til med lidt salt og sukker.

Salviebladene trækker i lidt olie fra de tørrede tomater og grilles langsomt, til de er sprøde.

Skær ridser i koteletternes fedtkant med et mellemrum på ca 1,5 cm og brun dem kraftigt på begge sider. Herefter grilles de færdige på indirekte varme ved ca. 160 grader i 20 minutter. Fedtet skal være sprødt.

Imens koteletterne griller, snitter du alle ingredienser til chimicurrien i små stykker og rører dem sammen.

Pres saften ud af limefrugterne og tilsæt blandingen.

Smag til med salt og peber.

Anret koteletterne på auberginemosen med chimichurrien på top. Til sidst lægger du bgt salvie henover.

Grillopskrifter

Du kan finde flere grillopskrifter på Bilka.dk. Bliv inspireret af de mange skønne retter og grill alt fra flæskesteg til bananasplit.

TIPS OG TRICKS TIL GRILLEN

På denne side kan du læse vores tips og tricks. Du kan bl.a. finde hvordan du bedst rengører din grill, hvordan du hurtigst tænder op i den og meget mere.