Kødudskæringer til grillen
Her er nogle af de bedste udskæringer, du kan grille
FAQ om kød til grillen
Vælg de bedste bøffer til grillen
Når det kommer til en vellykket grillaften, er det selvfølgelig vigtigt at servere det helt rigtige stykke kød. Men hvordan finder du den perfekte udskæring, og hvad skal du kigge efter? Læs med her og få tips og tricks til de perfekte grill bøffer.
Inden du vælger udskæring
Inden du vælger din type udskæring, er det selvfølgelig vigtigt, at du har en idé om, hvad der ellers skal serveres. Måske du også overvejer hvilken vin, der passer bedst til maden?
I dag bugner markedet af alverdens lækre udskæringer. Du kan finde mange forskellige udskæringer indenfor svinekød, oksekød, lammekød og meget mere, som alle egner sig virkelig godt til at blive grillet. Herunder har vi samlet tre af de mest populære grilludskæringer, som vi selv elsker.
Kødudskæringer til grill
Her kommer vores bud på tre lækre udskæringer, du kan grille, som vil gøre dig til vennernes foretrukne grillmaster.
1. Striploin på grill
Hvad er striploin?
Striploin er en stor udskæring, som skæres af det øverste stykke af ryggen på koen. Dette stykke kød har en anderledes marmorering end eksepelvis ribeye, og er derfor mere magert. Med en striploin får du et stykke kød med en fantastisk flot fedtkant på den ene side, som giver en masse smag. Fedtkanten er derudover med til at give en masse muligheder ved tilberedningen, og den sikrer, at kødet ikke bliver tørt. Den er desuden også kendt som en "amerikansk udskæring".
Hvordan griller du striploin?
Når du tilbereder striploin på grillen, er det vigtigt, at du starter med at ridse fedtkanten forsigtigt. Når du skal grille den, skal du være opmærksom på dens kernetemperatur, så den ikke tørrer ud. Anvend et stegetermometer og sigt efter en kernetemperatur på 52-53 grader, hvis du vil have den rosa, 54-56 grader for medium og 57-59 grader for gennemstegt.
FLANKSTEAK på grill
Hvad er flanksteak?
Flanksteak er en bøf, som typisk består af kød fra en okse, og som er skåret af den bagerste del af brystet. Den kan dog også komme fra en gris. Det er vigtigt, at du ved, hvor din flanksteak kommer fra, så du kan finde den rette kernetemperatur, når du griller. Det er en forholdvis billig udskæring, som er super let at gøre mør og saftig på grillen.
Hvordan griller jeg flanksteak?
En flankesteg kan du vælge at stege på en meget varm grill i ca. 5 minutter på hver side. Vær opmærksom på tykkelsen af kødet, så du ikke giver den for lidt eller for meget. Pas på med at gennemstege din flanksteak helt, da den hurtigt bliver sej og tør.
Kernetemperaturen på en flankesteak skal være 58-60 grader, hvis du er til rødt kød og 60-65 grader, hvis du vil have den medium.
FLAT IRON STEAK på grill
Hvad er flat iron steak?
Flat iron steak er en mere ukendt udskæring, men et super godt stykke kød til grillen. Kødet giver dig nogle gode bøffer. Udskæringen sidder på koen, der hvor nakken møder ryggen. Kødet har en grovere struktur end flanksteak og kommer med en meget flot fedtmarmorering.
Hvordan griller jeg flat iron steak?
Flat iron steak er meget godt til marinering, da kødet nemt optager smagen fra marinaden. Uanset om man tilbereder sin flat iron steak som ét stort stykke kød, eller skærer det ud til bøffer, kan det med fordel marineres. Når du tilbereder kødet på grillen, så er det vigtigt at den er rygende varm inden du smider kødet på. Kødet skal ikke grille i mere end 6-8 minutter på hver side for det optimale resultat.
Andre kødudskæringer, der er gode til grill
Ovenstående var tre af vores favoritter, når der skal grilles lækkert kød. Men der er også masser af andre bøffer, der egner sig drøngodt til grillen. Prøv blandt andet:
- T-bone
- Entrecote
- Nyretapper
- Ribye
- Filet mignon