Sådan tænder du op i grillen

Lær, hvordan man tænder en grill her

FAQ om optænding af grill

 

Få en hurtig og effektiv opstart af din grill

En vellykket grillaften står og falder med en vellykket optænding af din grill. For at kunne tilberede de absolut bedste retter til dine gæster, er det vigtigt, at du får fyret godt op for grillen, så den er helt klar.

Her får du gode råd til optændingen af din grill - både kulgrill og gasgrill.

 

Sådan starter du en kulgrill

Der findes flere måder, du kan starte din kulgrill på. Den måske mest kendte metode, er optænding ved hjælp fra en grillstarter. Grillstarteren varmer kullene op på knap 15-30 minutter, eller når kullene gløder og flammerne er væk, og metoden er den hurtigste, hvis du skal have hurtigt gang i madlavningen derhjemme.
 

  • Det første du skal gøre er at fylde grillstarteren op med en passende mængde kul eller briketter. Afhængig af hvad du skal grille, eller hvor stor grillen er, tilpasser du mængden hertil. Har du en Weber-grill, har de på deres hjemmeside lavet et rigtig fint overblik over, hvor meget kul du skal bruge.
  • Let sammenkrøllet papir eller optændingsblokke lægges herefter under grillstarterens rist.
  • Sæt nu grillstarteren på et sikkert samt ikke-brændbart underlag, eksempelvis i bunden af grillen, og optænd papirerne eller optændingsblokkene.
  • Når kullene eller briketterne har opnået gløder, fordeler du kullene i grillen, så de passer til den grillmetode du benytter.

 

Tip! Brug en grillhandske, når du løfter grillstarteren, da den bliver meget varm under optænding.

 

 

Optænd din briketgrill uden grillstarter

Du kan også sagtens tænde op i grillen uden en grillstarter. Du kan her vælge imellem tændblokke eller tændvæske, men begge metoder tager længere tid, end hvis du bruger en grillstarter.

 

Tænd briketgrillen med optændingsblokke

Optændingsblokkene skal direkte på grillen. Anbring den ønskede mængde kul på kulristen. Læg et par optændingsblokke eller krøllet avispapir mellem kullene og antænd. Kullene er klar, når alle flammer er væk, og kullene gløder.

Tip! Opbevar dine kul indendørs. Fugtige og kolde kul kan være svære at antænde og afgive røg, der kan smitte af på smagen i kødet.

 

Brug af tændvæske til kulgrillen

Tændvæske kan anvendes i stedet for optændingsblokke. Men husk: Alt med måde! Overdreven brug af tændvæske kan give maden en syntetisk smag.

Generelt anbefaler vi, at du er meget forsigtig med tændvæske, da dette kan resultere i høje flammer og udvikling af meget røg.

Hæld tændvæske over kullene og lad tændvæsken trænge godt ind, inden du antænder kullene. På den måde undgår du at antænde eventuelle gasser fra tændvæsken.

Bemærk: Hæld aldrig tændvæske på en varm grill – heller ikke hvis kullene er ved at gå ud.

 

Sådan tænder du en gasgrill

Er du i tvivl om, hvordan du tænder din gasgrill? Gasgrillen kan være lidt tricky at starte, hvis du ikke har prøvet at tænde den før. Men det er faktisk slet ikke så svært, som man skulle tro.

• Tjek først at slange og regulator er koblet rigtigt til din gasgrill, og at din gasflaske står oprejst.

• Sæt regulatoren til gasflasken, så der er forbindelse mellem gas og grill.

• Åben nu gasgrillen og skru op for gassen. Det er vigtigt, at du åbner grillen, da der ellers kan forekomme en eksplosion.

• Du kan nu trykke på tændingsknappen, som de fleste gasgrill har. Her skulle du gerne høre et ’puf’. Enkelte modeller har ikke denne knap, og skal derfor antændes med lighter eller tændstik.

• Når gasgrillen er startet, kan du lukke låget og lade grillen opnå den korrekte temperatur.

Video: Tænd din gasgrill korrekt

Vi har også en lille video til dig, der gerne vil se, hvordan man tænder gasgrillen korrekt.

Sådan tænder du en el grill

Det bliver nok ikke meget nemmere end at tænde en elgrill. Du sætter blot ledningen i en stikkontakt og tænder grillen. Bum! Derefter skal du forvarme grillen godt. Det gør du i 20-25 minutter med låget lukket - eller til grillen har den ønskede temperatur. 

Se grill of grilludstyr

Se vores store udvalg af grill og grilltilbehør til haven. Uanset om du er på udkig efter en ny grill eller lækkert, nyt grilltilbehør, så finder du det her på siden.

Udvalgte grillguides

Sådan vælger du den rigtige grill

Læs om de forskellige grilltyper og find den grill der passer bedst til dine behov. Der findes en grill til alle og vi hjælper dig med at vælge den rigtige.

Sådan vælger du den rigtige grillmetode

Når du tilbereder råvarer på grillen. så findes der nogle forskellige grillmetoder du kan benytte. Skal du bruge direkte eller indirekte? Hvordan er det nu 50/50-metoden virker?

Grillopskrifter

Find inspiration til lækre grillopskrifter på Bilka.dk. Du kan finde en masse forskellige grillretter her på siden og kaste dig ud i desserter, brød og meget mere.

Grill tips & tricks

Alt hvad du skal vide når du griller! Vi hjælper dig med at vælge den rigtige grill og hvordan du bedst vedligeholder den. Læs mere om de forskellie grilltyper, rengøring optænding og meget andet.