Fluffy pancakes

4 stk.

Er du også helt vild med pandekager? Så bør du prøve denne sjove og anderledes opskrift på fluffy pancakes, som er en form for luftig pandekage, der er et perfekt alternativ på brunchbordet eller som en lækker dessert. Pynt de luftige pandekager med lige den topping, du godt kan lide.

 

Det skal du bruge:

  • 4 stk. udstikkere ca. 7 cm
  • 40 g æggeblommer
  • 60 g æggehvider
  • 1,5 spsk. sødmælk
  • 1 tsk vaniljepasta
  • 40 g kagemel
  • 0,5 tsk bagepulver
  • 2 spsk. sukker
  • 2 tsk solsikkeolie til panden
  • 2 spsk. vand til panden

 

Sådan gør du:

Pisk æggeblommer, mælk og vanilje sammen til det er tykt.

Sigt bagepulver og mel i æggeblommemassen.

Pisk æggehvider og tilsæt sukker undervejs og pisk til de er blevet til blank marengs. 

Pisk 1/3 af æggehviderne i dejen. 

Fold halvdelen af æggehviderne i dejen med et piskeris.

Fold så dejen over i de resterende æggehvider med piskeriset.

Opvarm panden til 150 grader.

Smør panden meget let med olie.

Læg 4 smurte udstikkere på panden.

Fordel dejen i udstikkerne.

Hæld 2 tsk vand ved siden af udstikkerne.

Bag under låg i 12 min.

Vend pandekagen og bag ca. 7 min under låg med endnu 2 spsk. vand på panden.

Server med flødeskum, sirup og frugt.