GRILLET BRIOCHE BURGERE MED RØDBEDEBØF OG PORTOBELLOSVAMPE
Til 2 personer
Ingredienser:
- 2 Rødbedebøffer (se opskrift)
- Guacamole (se opskrift)
- 2 store portobellosvampe
- 2 skiver halloumi
- 2 brioche burgerboller
- En håndfuld rucola
- Tørrede chiliflager
- 2 spsk mayonnaise
- Olivenolie
Rødbedebøffer:
- 2 rødbeder, skrællet
- 2 gulerødder, skrællet
- 1 løg
- 1 lille håndfuld grønkål, skyllet og hakket fint
- ½ finthakket rød chili
- 1 fed hvidløg
- 3 spsk kokosfibermel
- 2 æggeblommer
- Salt og peber
Riv rødbederne, gulerødderne og løget groft i en køkkenmaskine eller på et rivejern
Kom de revet grøntsager i en skål og vend dem grundigt sammen med de øvrige ingredienser
Smag til med salt og peber
Lad blandingen stå og trække i 15 minutter
Form to bøffer
Guacamole:
- 1 moden avokado
- Saften fra ½ lime
- 1 fed knust hvidløg
- Salt og peber
Mos avokadoen groft med en gaffel
Vend lime saften og hvidløg i
Smag til med salt og peber
Samling af burgerne:
Pensl rødbedebøfferne med olivenolie og grill dem på en varm grill i 4 min på hver side.
Grill portobellosvampene og halloumi osten på begge sider
Varm burgerboller lige inden servering
Smør underbollen med avokado
Kom bøf, halloumi, portobellosvamp og rucola på bollen
Smør overbollen med mayonnaise og luk burgeren